216 / 420
197
har doctoratus endog været den eneste Betegnelse paa den højeste G rad i
sam tlige F aku lteter, hvorimod magisterium fra Fdg. 9. Jan . 1824 til
Bkgj. 19. Maj 1854 betegnede en lavere Grad inden for det filosofiske
Fakultet.
Næst efter doctores og m agistri finde vi dernæst fra gammel T id
ta lt om licentiati. I Bologna forstodes derved saadanne, der endnu ikke
vare optagne som Mestre i Lavet, men dog i den forudgaaende private
Fakultets-Examen havde vist sig kvalificerede til at blive det, altsaa de
samme, som i vor senere Praxis benævnedes ca n d id a ti1).
I Overens
stemmelse hermed defineres licentia i Fdts. 1539 som potestas acci-
piendi insignia doctoralia2), og Hovedvirkningen af L icentiatgraden var
ogsaa i senere Tider at bane dem, der ikke i Forvejen erkjendtes for
kvalificerede, Adgang til at disputere for Doktorgraden3), ind til Fdg.
9. Jan. 1824 § 4 ophævede denne tidligere til L icentiaturen knyttede
Virkning, undtagen i Henseende til den senere ved Bkgj. 19. Maj 1854
bortfaldne medicinske L icentiatgrad. En alm indelig Betingelse for Dokto-
ratets Erhvervelse har derimod L icentiatgraden ikke væ re t4) og er det
fremdeles ikk e5).
I Følge den foranførte Betydning af Ordene licentia og licen tiati
kunde det paa Forhaand synes un atu rlig t at tale om en egen L icentiat
grad, og i Bologna, hvor fra samme Betydning er hentet, spillede den
heller ikke nogen videre B o lle6) som saadan. Udgangspunktet for dens selv
stændigere Betydning er derimod at søge i Paris, hvor Udtrykket licentia
fra først af brugtes om den af Kansleren meddelte Tilladelse til offentlig
at lære en vis Videnskab. Den, hvem en saadan Licens var given, var ikke
allerede derved optagen i Lærerkollegiet, men havde kun fyldestgjort en
nødvendig Forudsæ tning for a t blive optagen deri og kunde som Følge
deraf heller ikke øve de en Doktor eller Magister tilkommende kollegiale
Bettigheder med at examinere, promovere o. s. v. Licensen virkede derfor
under alle Omstændigheder kun som en lavere G rad; men paa den anden
Side m aatte den dog ogsaa virke som saadan ved at stille den licentierede
lige med en Doktor eller M ag ister, for saa vid t Lærebeføjelsen angik.
Denne Følgesætning er anerkjendt i Fdts. af 1539, i hvilken det hedder,
a t der ikke overleveres L icentiaten andre insignia end Titelen og Beføjelsen
til at docere vice doctoris, saa vel som i Fdg. 10. Febr. 1736 II § 4 ;
deiimod have de senere Fundatser ikke hævdet Licentiatens historiske
Bet, som først fornyedes ved Fdg. 9. Jan. 1824 § 7.
I Følge Licentiatgradens foran nævnte Oprindelse m aatte den
kunne tænkes udviklet i alle F a ku lteter; men dog skete det langt fra
overalt i samme Om fang, i det tvæ rt imod Magistergraden regel
S- 405~ 6 ; Fdts.
1732
S.
46;
m. fl. - *)
Jfr.
Udk.1691: Licentiati
. aiie * akulteter examineres og disputere ligesom doctores, og efter Disputationen
giver promotor dem licentiam til at tage lionores udi dette Universitet. — 3) Fdts
q i J i J S ? af v
~
4) Fdts- 1732 §§ 49> 5 0 ; 1788 KaP- V § 2. - 5) Fdg.
9. Jan.
1824 § 4. —
6 Savigny III. S.
238.
M