221 / 420
202
Fra først af var det ikke nødvendigt, at Æmnet, hvorover der dispu
teredes, var en af Kandidaten selv forfattet A fhandling; tvæ rt imod var det
oprindelig vedkommende Promotor, der forfattede Afhandlingen og præsi
derede ved D isputatsen, medens vedkommende Promovend fungerede som
Respondens. Det er ikke noget Lovhud, men Sædvanen, der har indført Fo r
andring heri og foreskrevet Indførelsen af Inavguraldissertationer som Betin
gelse for Gradens Erhvervelse. Reformen er derfor ogsaa sket til forskjellige
T ider i de forskjellige F aku ltete r; som alm indelig Regel forudsæ ttes den
først i Kab. Ordre 1 7 8 2 1), der paalagde Fakulteteterne at skrive deres
Approbation paa Afhandlingen, og derefter i Fdts. 7. Maj 1788 Kap. V
§ 1 —3 sam t Fdg. 9. Jan. 1824 §§ 3 og 5.
Afhandlingen skulde i Følge Fdg. 9. Jan. 1824 §§ 3 og 5 være
skreven paa L atin ; men dette er forandret ved Bl^gj.A.9. Maj 1854 2 a,
hvorefter den kan være skreven paa Dansk eller paa Latin, efter a t der
a lt forinden var meddelt Bevillinger til at skrive den paa D an sk3). Af
handlingen selv tillige med F aku ltetets Dom skal i Følge samme Bkgj.
være try k t og omdelt, m indst 14 Dage før Forsvaret finder Sted.
I Konsekvens af Inavgural-D issertationers Indførelse er ogsaa fore-
gaaet en anden Forandring, nemlig den, at Promovenden nu selv i alle T il
fælde præsiderer ved D isputatsen, medens tidligere, for saa vidt Kandidaten
ikke var P rofessor3), decanus, eller en anden, som Promovenden kunde vælge
inden for F aku ltetet, var P ræ se s4). Allerede i Aaret 1800 var det dog
Regel i sam tlige F akulteter med Undtagelse af det medicinske, a t Promo
venden disputerede sine præside, hvorfor Hertugen i samme Aar forelagde
samtlige Fakulteter det Sporgsmaal, om det ikke m aatte være raad elig t
at lade enhver doctorandus forsvare sin Afhandling paa denne M aade5);
men Reglen blev dog først slaaet fast ved Fdg. 9. Jan. 1824 § 3. E fter
at Promovenden paa den anførte Maade var bleven til Præses, plejede han
at vælge en Respondens; men efter at Yalget deraf i Følge Skr. 10.
Septbr. 1836 var erklæret for en frivillig Sag, ophørte det efterhaanden6).
D isputationsakten skulde lige til den nyeste Tid foregaa paa Latin,
i det Bkgj. 19. Maj 1854 § 2 b endnu kun hjemlede Udsigt til, a t der
i paakommende Tilfælde kunde bevilges Undtagelse fra Reglen; men
efter Bkgj. 7. Ju n i 1866 skal den finde Sted i M odersm aalet, med
mindre F aku ltetet efter den paagjældendes -Ønske bevilger Brugen af det
Kristiania, Erik Nikolaj Arbien, maa, skjønt fraværende, konstitueres til mag. pliil.
Resol. 19. Febr. 1836; Selmer: Akad. Tid. IY. S. 126—27. — ') Side 200 Note 2. —
2) Selmer: Akad. Tid. IV. S. 22: Martin Hammerichs Disputats om Ragnaroks-Mytben.
— 3) Udk. 1691: Exam. doctorum boldes paa consistorio af de professoribus, som
ere udi det Fakultet, hvorudi Kandidaten vil promovere, udi to Dage. Siden boldes
en disputatio publica udi auditorio superiori sub præsidio decani eller en anden doc-
toris udi det Fakultet, kvorudi Promotionen sker, eller og sine præside, om de ere
professores og tilforn have disputeret pro cathedra. — 4) Ser. R. D. VIII. p. 353;
Cragii Additam. III. p. 128; Fdts. 1732 §§ 48—50; Fdg. 10. Febr. 1736 II. § 1;
Rskr. 14. Juli 1769. — 5) Patr. Skr. 28. Decbr. 1800. Det medicinske Fak.s Skr.
10. Novbr. 1800; det teol. Fak.s Betænkn. af 1. Marts 1801; det jurid. Fak.s af
Marts s. A .; det filosofiske 22. s. M. (Kopi B.) — 6) Selmer: Akad. Tid. I. S. 382;
IV. S. 27, 128; Aarbog 1845 S. 118.