217 / 420
198
mæssig erhvervedes i Forbindelse med L icensen1), og kun Doktor
gradens Erhvervelse udsattes, hvorfor ogsaa Felts, al 1539 saa vel som
den senere Lovgivning kun om taler L icentiater i de højere Faku e ei.
Grunden til denne Forskjel var uden Tvivl a t søge i de uforholds
mæssig større Omkostninger, der vare forbundne med Doktorgradens
E rhvervelse2).
A f Hensyn dertil nøjedes ogsaa Fundatsen af 1539 med
at fordre, at Lærerne i de højere F aku lteter skulde være L icentiater og
erhverve Doktorgraden, saa snart den dertil fornødne Sum var afdraget
af deres Lønning.
.
Den medicinske L icentiatgrad om tales ikke særlig i Fd ts. 173 §§
48, 50. jfr. derimod Fdg. 10. Febr. 1736 II. § 3, og ignoreres fuldstændig
i Fd ts. 1788 Kap. V § 3, men gjenindførtes ved kgl. Resol. l.N o v b r. 1808,
jfr. Fdg. 9. Jan. 1824 § 1 , og ophævedes først endelig ved Bkgj. 19. Maj
1854; samme Bkgj. ophævede Magistergraden, der i Følge Fdg. 9. Jan . 1824
§ 1 havde e rsta tte t L icentiatgraden i det filosofiske F akultet, og i Følge
Bkgj. 15- Maj 1872 er denne ligeledes ophævet i det rets- og statsviden
skabelige, saaledes a t den endnu kun er bevaret i det teologiske Fakultet.
Foruden de to nævnte blev
d e r
i T idens Løb indfort endnu en tredje,
laveste Grad i sam tlige Faku lteter, nem lig Bakkalavr-Graden. Angaaende
Oprindelsen til Ordet Bakkalavr er der bleven an stillet mangfoldige Gransk
ninger; men til fuld Enighed er man desuagtet ikke naaet. Det kan
vel næppe betvivles, at Ordet, hvis oprindelige Form er bachalanus, maa
deriveres af det franske bachelier3) ; men naar man er gaaet endnu et
Skridt videre og har villet udlede O rdet bachelier af bas-ch ev alier, en
ung adelig K rigsm and, der nylig har begyndt sin m ilitæ re Løbebane ),
da er denne Paastand vel i og for sig tiltalende og stemmende med
Ordets akademiske Betydning, men lige fuldt ikke sik k er5).
F ra først af var dog dette Bakkalavreat ikke nogen egentlig Grad,
da det ikke var en Værdighed, der gjennem en særlig Akt konfereredes
den paagjæ ldende; men Udtrykket baccalaureus brugtes om den Skolar,
der havde holdt sin første Forelæsning eller re p e titio 6). En saadan var
da b erettig et til at holde overordentlige Forelæsninger, medens Skolarerne
ellers maatte have Rektors Tilladelse d e rtil7). Senere gik im idlertid
Bakkalavreatet i Bologna over til at blive en egentlig Grad paa samme
Maade, som T ilfæ ldet var i Paris, hvor allerede i 1215 de studerende i
>) Kosegarten: Gesch. der Univ. Greifswald I. S. 85. — 2) Cragii Additam. III.
p. 131 og neden for. - 3) Thurot p. 137: Du Cange s. v Baccalaureus; jfr. det
engelske- Bachelor. — 4) Schmidt: Geschichte der Pædagogik II. p. 324 jir. Rørdam III p 398 — 5) Kinck I. S. 42 Note 52 fremhæver, at Bulæus ikke kjender
Ordet bas-chevalier. men atPaastanden om dets Tilværelse først findes hos A. Voigt:
Versuch einer Geschichte der Universität Prag (1776) S. 104 Anm. 125. Kmck selv
fremhæver, at Benævnelsen i Wiens artistiske Fakultet oprindelig var baculanus
afledt af baculus, eller Fakultetsstaven, som den, der var antagen til Graden, kuntte
lade bære foran sig, naar han indbød til Promotionsgildet
Det er den samme
Forklaring, som O. Vorm giver i sin Disputats af 1622 , jfr. Rørdam III. S. 398
Note 1, men som N. M. Petersen i sin Lit. Hist. III. S. 32 erklærer for „bjas .
— s) Savigny HI. S. 239. — 7) Savigny IH. S. 238, 268 69.