220 / 420
201
videre de Mænd, til hvem Indbydelsen kan rettes, netop ere de samme,
som i Følge § 4 have Adgang til Doktorgradens Erhvervelse, er T il
ladelsen til at indbyde dem i Nutiden uden egentlig retlig Betydning.
Den almindelige, hovedsagelige Betingelse for at stedes til Gfaderne
var fra forst af Bevis for en vis Tids S tu d ium ; men efter 1537 fremhæves
dette dog ikke længere som nogen um iddelbar Betingelse. Derimod til
tog Betydningen af Examinationen, der gik forud baade ved Bakkalavr-,
L icentiat- og M ag isterg rad en , hvorimod der ikke blev Sporgsmaal om
den ved Doktorgradens Erhvervelse, for saa vidt vedkommende tidligere
var bleven lic en tieret!), og senere bo rtfald t Examen, selv om dette ikke
var Tilfældet, ved den teologiske og juridiske Doktorgrads E rhvervelse2).
I Folge Fdg. 9. Jan . 1824 § 2, jfr. Bkgj. 19. Maj 1854 § 1 og 15. Maj
1873, er nu Bestaaen af den almindelige Embedsexamen med forste
K arakter i vedkommende F aku ltet en Betingelse for Adgangen til Licen
tiatgraden i det teologiske og til Doktorgraden i det juridiske og m edi
cinske F a k u lte t, hvorved dog er at mærke, at der kan erhverves D ispen
sation fra Fordringen i Henseende til Karakteren, ligesom det undertiden
er bleven tillad t andet Steds examinerede Videnskabsmænd at disputere
for Graden efter forud at have underkastet sig et Kollokvium med F aku l
t e te t3). Afset herfra bliver der nu kun betingelsesvis Tale om en særlig
forudgaaende Prøve inden for det filosofiske og m atem atisk-naturviden-
skabelige Fakultet. Adgang til den filosofiske Doktorgrads Erhvervelse har
nemlig i Folge Fdg. 9. Jan. 1824 §§ 1 og 2 , jfr. Bkgj. 19. Maj 1854,
enhver, der har bestaaet en Embedsexamen med bedste K arakter i noget
F aku ltet; men alle, som ikke have gjort det, maa forst underkaste sig en
saakaldt Magisterkonferens, hvorom mere neden for.
Forud for samtlige Graders Erhvervelse skulde og skal dernæst gaa
en disputatio p u b lica4), for hvilken dog Fritagelse kunde og kan erhverves
ved Bevilling til at promoveres in absentia. Den plejede Universitetet
endnu indtil Frederik IY.s T id selv at meddele med Kanslerens Sam
tykke, dog kun til Magistre og Bakkalavrer5) , men det forbodes ved
Fdts. 1732 A rt. 45, hvorimod efter den T id Kongen har meddelt Tilladelsen
ikke blot til Magistre, men ogsaa til D ok to rer6).
vil ønske denne Paategning, hvorom han dog spørges, maa hans Dissertation uden
samme trykkes og holdes. Thi have Fakulteterne hver for sig at følge herefter denne
Vor Befaling og derfor at affordre af Forfatteren tvende Exemplarer, som indsendes
til Vort Kancelli, og hvoraf det ene indskikkes til Vort eget Eftersyn, paa det Vi
kunne være forsikrede, at ikke Dissertationer antages, som kunne være forklejnende
for Vort Universitet og vore Videnskaber. — *) Cragii Addit. III. p. 128. —
)
Fdts.
1732 §49; jfr. Fdg. 10. Fehr. 1736 II § 1. — 3) Resol. 17. Oktbr. 1823. — 4) Cragii
Addit. III. p. 128. — 5) Grlud: de gradu magist. S. 153. —■ 6) Kgbrev 29. Oktbr. 1736
til A. Højer og Bagger, at Doktorgraden i Anledning af Jubelfesten maa tilstaas Kan-
celliraad von Biegen i Oldenborg og Kancelliraad von Friccius i Slesvig for deres indsendte Skrifter, v. B. en disputat inaug. og v. Fr. et 1731 udgivet vel elaboreret jurid.
Skrift, skjønt de formedelst den lange Vej ikke kunne møde personlig; 2. Novbr. s. A.
til Proff. i det jurid. Fak., at Kongen har bevilget Dr. jur. ved Kiels Univ., advocat.
ord. ved Land- og Overretten i Slesvig, Jak. v. Friccius, skjønt absens, Optagelse blandt
de kjøbenhavnske doet. jur., da han ved Skrifter og adskillige Prøver har gjort
sig fortjent dertil; Kgbrev 14. Juni 1746: til Rekt. og Proff., at rector scholæ i
ii.
26