29 / 420
10
hvorefter det ny lægevidenskabelige Fakultet kom til at bestaa af 8
Professorer og 2 Lektorer1). Dette Antal forblev nforandret ved det ny
Normalreglement af 1844, som derimod forhøjede de normerede Profes
sorers Antal henholdsvis i det teologiske og juridiske Fakultet til 5 og i
det filosofiske til 19 foruden at bevare 3 faste Docenter i Tysk, Fransk og
Engelsk. Blandt de 19 Professorater er det ene historiske hovedsagelig
funderet paa F. Rostgaards Legat, som alt var tra a d ti Virksomhed i 18332).
Det samlede Antal af 37 Professorer, 2 Lektorer og 3 Docenter,
som Normalreglementet af 1844 efter det foranførte har normeret, er
senere kun bleven forøget ved kgl. Resol. 29. Juli 1848, jfr. Resol.
2. Maj 1855, som normerede to ny Lærere i det rets- og statsviden
skabelige F aku lte t3), samt ved selve Lønningsloven 25. Marts 1871, der
normerede en Lektor i Kem i, hvorefter hele det normerede Antal
Lærere nu bestaar af 39 Professorer, 3 Lektorer og 3 Docenter, til
sammen 45.
§ 3.
I. N o r m e r e d e L æ r e r e . — Fortsættelse.
B e s k ik k e ls e . E d s a f læ g g e l s e . U n d e r s k r i f t p a a S t a t u t t e r n e .
F o r p l i g t e l s e p a a d en a v g s b u r g s k e K o n f e s s io n .
Med Hensyn til Lærernes Beskikkelsesmaade erindres, at Beføjelsen
til at antage dem fra gammel Tid tilkom Universiteterne selv. I Bo-
logna besatte saaledes Universitetet de Lærerpladser, som Byen lønnede,
og paa lignende Maade stillede Forholdet sig i vort ældste Universitets
T id 4). Fundatsen af 1539 indeholder ingen speciel Forskrift omKaldelses-
maaden, hvorfor den maa antages at forudsætte den overleverede Ordning,
hvilken Antagelse positivt bestyrkes ved Bestemmelsen i Statutterne om
Gebyret af 1 og 2 Gylden, der skulde erlægges til fiscus af den Magister,
Licentiat eller Doktor, som optoges henholdsvis i det filosofiske eller i et
af de højere Fakulteter5).
At der ved denne Forskrift er sigtet til ny
Læreres Antagelse, kan ikke betvivles hverken i Følge ældre eller i Følge
yngre Sprogbrug; thi i det ældste Universitets Tid har netop Udtrykket
recipere in facultatem6) den anførte Bemærkelse, og endnu i senere Tid
bruges jævnlig Udtrykket: recipere in numerum professorum7)*
Den egentlige Adkomst, i Kraft af hvilken Professorerne fra først
af indtoge deres Stillinger, var følgelig Universitetets Kaldsbrev8). Selv i
den ældre Tid skete Kaldelsen i de højere Fakulteter dog kun paa Kongens
gode Behag9); men paa Ansættelse i det filosofiske Fakultet indhentedes
4) Selmer: Aarbog 1841 S. 12. — 2) Baden: Journal 1798 S. 30—40. Selmer:
Akad. Tid. I. S. 390 og 91. — 3) Selmer: Supplem. til Kbhvns Univ. Aarbøger S. 5.
Linde: Meddel. 1849—56 S. 235 og 238. — 4) Ovfr. S. 192. — 5) Cragii Additam. 111.
p. 13 1. — 6) Ser. R. D.
Yin.
p. 355. — 7) Jfr. f. Ex. A. C. 19. Apr. 1646. — 8) Rør
dam IY. S. 199: Efterdi han (Adrianus Junius) af Yort Universitet er kaldet til en pro
fessor medicinæ. — 9) Rørdam IY. S. 170, jfr. A. C. 11. Febr. 1646: Kongen tillader,
at Hans Svaning konstitueres som prof. tbeol. in locum defuncti doctoris Scandorpkii,
hvorfor Professorerne ønskede ham til Lykke. Han antog samme Bestilling i