27 / 420
Kreds, mellem Professorer paa den ene, Lektorer og Docenter paa den
anden Side.
Forskj ellen mellem dem ytrer sig navnlig i Henseende til
R ang1) og Lønning2), hvorhos knn normerede P r o f e s s o r e r knnne vælges
til Medlemmer af Konsistorium, ligesom de ogsaa have en udelukkende
Adgang til at optere Friboliger og Huslejeportioner3). Ligeledes bære
kun de i en normeret P r o f e s s o r p la d s ansatte Lærere Titlen professores
ordinarii4).
I akademiske Forhold rangere disse efter Fakulteter og
inden for Fakulteterne igjen efter senium5).
Om normerede Lærere i Ordets foranførte Betydning kunde der
strængt taget ikke tales ved vort Universitet før i Aaret 1492. Thi da
Kong Kristian I. ganske havde undladt at give Universitetet en Fundats,
fandtes heller intet fundatsmæssigt Antal Lærere, og lige saa lid t var et
saadant paabudt ved Statutterne eller andre organisatoriske Forskrifter.
Først Kong Hans’s Gavebrev normerede et Doktorat henholdsvis i Teologi
og kanonisk Ret, hvortil senere sluttede sig Lavge Urnes Gavebrev, der
normerede en Lærer med et noget ubestemt Fag, hvilken dog snarest
synes at skulle have været en Teolog eller Kanonist6). De øvrige Gave
breve fra Bisp Johan Jepsen og Povl Laxmand gaa derimod aabenbart
kun ud paa at dotere, ikke paa at normere visse Magistre.
En egenlig normal Lærerbestand fremkom først ved Fundatsen af
1539. Derefter var det samlede Antal af aktuelle Lærere: 3 Teologer,
1 Jurist, 2 Medicinere og 8 professores artium. Blandt disse sidste var dog
den hebraiske Lektor, hvis Forretninger indtil 1557 varetoges af en anden,
hvorimod der efter den Tid regelmæssig fandtes en egen Lektor i be
meldte Sprog. I Stedet for den ene lector pædagogicus, som Fundatsen
omtaler, traadte i Aaret 1545 to pædagogiske Professorer7),
hvorhos
Filosoffernes Antal i 1619 forøgedes med én og i 1630 med endnu én
(novus philosophus), ligesom der i sidstnævnte Aar ogsaa normeredes en
ny (quartus) theologus. Dertil maa endnu føjes det Professorat, som
Kristian IV. stiftede ved Fundatsen 24. Decbr. 1636, der beskikkede
Provsten paa Regensen til ordinarius professor paa Universitetet og anviste
Lønning til ham som saadan8); men dette Professorat bortfaldt endnu
inden Aarhundredets Udgang9).
Ligeledes maa fraregnes Fundatsens
lector musices, hvis Virksomhed som saadan ophørte, skjønt han ved
blev at nyde sit Stipendium.
Paa denne Maade naa vi til samme
Resultat som Kr. Reitzer i sin Indberetning, nemlig at „Professorerne
efter de kgl. Fundatser bør være 17 udi Tallet“ ; th i, som det fremgaar
af hans Opregning, medtager han heller ikke professor poeseos eller lector
musices.
Paa samme Maade opfører Udkastet af 1691 4 Teologer,
1 Jurist, 2 medici og 10 Filosoffer blandt Professorerne.
Det nævnte Antal vedblev at være det normeredeindtil Fundatsen
i) Kdgi. 20. Mai 1874. — 2) L. 25. Marts 18 71 § 3. — 3) Bkgj. 18. Septbr.
1850 § 3 a, 4 b. — 4) Linde: Meddel. 1849—56 S. 49, jfr. ogsaa S. 206 Note 1
(Enkekassen); Skr. 26. Maj 1821 m. il. — 5) Cragii Additam III. p. 1 3 1—32; Udk 1691
Rskr. 18. Septbr. 1695; 15. Juni 1742. — 6) Verlauff S. 88—89. — ) Rørdam I.
S. 83. — 8) Ovfr. S. 88. — 9) Reinhardt S. 62. Ovfr. S. 23.