25 / 420
6
Udtrykket ordinarii professores omfattede herefter hver den, der var
ansat i et normeret Professorat eller „Profess“ x), hverken flere eller færre;
men, som vi allerede tidligere have set, blev denne oprindelige Betyd
ning dog senere ikke fastholdt strængt, i det tvært imod Professorer
uden for de normerede Pladser beskikkedes som ordinarii2), og dette Ord
paa den anden Side indskrænkedes til kun at betegne consistoriales3).
Da der dernæst i Felge Fundats 7. Maj 1788 fremkom en Forskjel
mellem de normerede og funderede Professorater, som tidligere ikke havde
existeret, i det tvært imod vocatio og fundatio vare faldne sammen,
bevarede Fundatsen kun Betegnelsen ordinarii om de i funderede Pladser
ansatte Professorer, hvortil dog senere sluttede sig andre i Følge speciel
Udnævnelse til samme Tittel berettigede4). Efter at Forskjellen mellem
de funderede og ikke funderede Professorater var bortfalden i Henhold
til kgl. Resol. 25. Novbr. 1796, blev Benævnelsen en Tid lang indskrænket
til consistoriales5) ; men Bekgj. 18. Septbr. 1850 § 4 a. har restitueret Ordets
naturlige Betydning ved atter at anvende det paa samtlige i normerede
Pladser ansatte Professorer.
III. Fra først af vare samtlige Universitetslærere private Docenter,
der lønnedes ved Honorarer (collectæ) af Tilhørerne. Først efter at der
ved de private Universiteter var bleven anvist en bestemt Løn for bestemte
Forelæsninger, og i Særdeleshed efter at de offentlige Universiteter vare
bievne funderede til at lønne et vist Antal Lærere, saaledes at disse
kom til at indtage faste og varige Stillinger, fremkom Hovedadskillelsen
mellem de kaldede eller beskikkede Lærere og andre, paa hvilke sidste
vel Fundatsen af 1539 i Følge den ældre Tids sædvanlige Misbrug af Ordet
andre ogsaa anvender Betegnelsen Professorer6), men for hvilke der i øvrigt
ikke findes anden fælles Benævnelse end den sædvansmæssige: Privat
docenter. Om disse vil imidlertid blive talt i en følgende §; foreløbig be-
skjæftige vi os udelukkende med de beskikkede Lærere. Disse, der adskille
sig fra Privatdocenterne ved selve den dem meddelte Beskikkelse, kunne
atter inddeles i de fast ansatte og de konstituerede eller midlertidig be
skikkede samt, i tidligere Tid, de avtoriserede Lærerfuldmægtige. Om disse
sidste vil det fornødne blive bemærket neden for ved Fremstillingen af de
normerede Læreres Lønning og Virksomhed. Om dé konstituerede Lærere
er intet videre at mærke, end at Konstitutionen nu meddeles af Ministeriet7),
og at kun de, som ere konstituerede i normerede Læreres Sted, ere Med
lemmer af den akademiske Lærerforsamling, hvorimod samtlige fast an
satte Lærere ere Medlemmer af denne; men i øvrigt er disses Retsforhold
væsentlig forskjelligt, eftersom de ere ansatte i normerede Pladser eller
*) Rørdam IY. S. 95. — 2) Ovfr. S. 197—99 og 201. Kgbrev 27. Oktbr. 1674,
hvorved Kaspar Bartholin Thomesen kaldes til prof, anatomiæ ord. Rskr. 21. Marts
1759 (om Udnævnelsen af Hübner og Obelitz til Proff. jur. ord.); ovfr. S. 241. —
3) S. 2 0 2 -3 . — 4) Rskr. 18. Juli 18 17 § 10. Selmer: Akad. Tid. I. S. 149, 15 1,
155, 168 m. fl. — 5) S. 203. — 6) Cragii Additam. III. S. 10 1 :■magistri, qui non sunt
designati lectores . . . alios professores extraordinarie legere volentes. — 7) Goos :
Aarbog 1873—75 S. 1 7 1 ; m. fl.