7
uden for saadanne. I den efterfølgende Fremstilling, livor vi kun have de
fast ansatte Lærere for -Øje, maa derfor ogsaa gjeres en Hovedadskillelse
mellem normerede og overtallige Lærere.
§ 2.
I. N o rm e r e d e L æ re re .
B e g re b . I n d d e l i n g . A n ta l .
Den gjældende Ret kjender vel Modsætningen mellem normeret og
ikke normeret, i det f. Ex. Regi. 13. Novbr. 1844 D og Bkgj. 18. Septbr.
1850 § 4 a bruge Udtryk som: normeret Antal af Lærere, normeret
Videnskabsfag, normerede Pladser m. fl.; men en almindelig Adskillelse
mellem normerede og ikke normerede Lærere hjemler dog dens Sprog
brug ikke; th i medens Lønningslov 12. Jan. 1858 § 4 havde den alminde
lige Overskrift: Normerede Professorer og Lærere, taler Lønningslov 25.
Marts 1871 § 3 kun om de normerede 39 Professorer og om de tre nor
merede Docenter i de levende Sprog, medens Lektorerne i Medicin og
Kemi ikke beæres med Tittelen: normeret. Men lige fuldt maa vi fast
holde den opstillede Adskillelses almindelige Berettigelse; thi ved nor
merede Lærere maa overhovedet forstaas saadanne, hvis varige Tilværelse
er paaregnet som nødvendig, for at Universitetet kan udfolde sin plan
mæssige Virksomhed, og som derfor ogsaa er anordnet eller forudsat i
Fundatser, Reglementer og Lønningslove.
Som Konsekvenser, hvori Forskjellen mellem normerede og andre
Lærerposter formelt udpræger sig, kunne mærkes 1) at Indehaverne
af de første som saadanne ville være Medlemmer af Universitetets Lærer
kollegier eller Fakulteter, medens overordentlige Lærere ikke i Kraft
af selve deres Beskikkelse, men kun i Kraft af en særlig Kaldelse
kunne blive det; 2) at der én Gang for alle vil være anvist Lønning til
de sukcessive Indehavere af de normerede Læreembeder, medens den hver
Gang maa bevilges, forinden en overordentlig Lærer kan ansættes. At
Lønnen udredes af Universitetets Kasse, vil vel være det sædvanlige og
naturlige, men behøver dog ikke nødvendigvis at være Tilfældet. De
extraordinære Professorer, som Fundatsen af 1788 indførte, maatte saaledes
begrebsmæssig henføres til de normerede, skjønt deres Lønning indtil
1814 udrededes af Finanserne; thi vel affødte denne forskjellige Lønnings-
maade paa adskillige Punkter en Forskjel i Retsstillingen; men afset her
fra maatte de paagjældende Professorer behandles efter samme Regler
som andre.
De anførte Hovedsætninger gjælde ikke blot om de normerede Pro
fessorer og Docenter, men ogsaa om Lektorerne, hvorfor disse fra et
systematisk Synspunkt maa behandles under ét med dem, som Lovgiv
ningen selv kalder „normerede“. Paa den anden Side maa imidlertid
fremhæves Adskillelsen, som bør gjeres inden for de normerede Læreres
9 Selmer: Aarbog 1844 S. 23 og 25.