24 / 420
5
Gjenstanden for de ordinære Forelæsninger var forskjellig i de for-
skjellige Fakulteter, i det der i hvert af dem fandtes bestemte Bøger,
hvorover de holdtes. For Pariser Universitetets Vedkommende findes
Fortegnelserne angivne i Thurots Fremstilling1); ved Bolognas Univer
s ite t2) henhørte til de ordentlige Bøger i Romer-Retten digestum vetus
og codex, i den kanoniske Ret Dekretet og decretales Gregorii IX ; men
i Henseende til denne sidste er hos os sket den Forandring, at Dekretet
er blevet en extraordinær Bog, som læses Kl. 1—2, medens de ordinære
Bøger bestaa af jura antiqua3) sive decretales og nova jura eller liber sextus
decretalium og Clementinæ4), af hvilke antiqua jura læses Kl. 6—7 og
nova jura Kl. 2 - 3 , medens Dekretet læses extraordinært Kl. 1—2.
I Romer-Retten er dernæst hele Forskjellen mellem ordentlige og over
ordentlige Bøger for saa vidt bortfalden, som Statutterne forudsætte, at
der er en Flerhed af ordinære Lærere, som læse over dem alle; men i
Realiteten er dog den ældgamle Forskj el bevaret, i det den ordinarius prin
cipalis, der læser om Morgenen, det ene Aar skal læse over codex, det
andet Aar over digestum vetus5).
Ved en ordinarie legens forstodes endelig fra først af en saadan
Universitets-Lærer, som var berettiget til at holde en af de foranførte
ordentlige Forelæsninger, hvilken Berettigelse i Reglen kun tilkom Dok
torer og Magistre, ja i Bologna endog indskrænkedes til de indfødte
doctores; men da senere den foranførte tekniske Forskj el mellem ordentlige
og overordentlige Forelæsninger udviskedes, og Universiteterne derhos
havde begyndt at kalde og lønne Lærere, blev ordinarii Navnet paa de Dok
torer og Magistre, som Universitetet havde kaldet til at besørge de regel
mæssige Forelæsninger over en vis Videnskab, i Modsætning til dem, der
enten frivillig eller imod et Honorar paatoge sig at læse over enkelte særlige
Æmner. 1 denne Bemærkelse forekommer Ordet ordinarius hos os alt i
Aaret 1505; da blev nemlig Faxe Kirkes Indtægt overdraget til „ordinarius
in jure canónico“, og Sæby Kirkes til „ordinarius in theologia“ 6); men Ind
tægten af disse Kirker skulde netop i Følge Kong Hans’s Gavebreve
tilfalde dem, der af Universitetet beskikkedes til henholdsvis at læse
over Kirkeret og Teologi.
Fundatsen af 1539 kjender, som foran bemærket, ordentlige Dage
og Timer samt ordentlige Forelæsninger og taler derhos om professores
extraordinarie legere volentes; professores ordinarii nævner den derimod
ikke, men de forekomme dog snart efter i Gavebrevet 1555 7), ligesom
Niels Hemmingsen kalder sig selv ordinarius theologiæ professor, og
Kgbrev 24. Avg. 15848) taler om en functio seu vocatio ordinaria
i. Modsætning til den, der læser og profiterer extraordinarie.
*) Forr. Side Note 5. — 2) Savigny HI. S. 265. — 3) Ser. R. D. VIII.
p. 350: in domo principalis ordinarii de mane in antiquis in jure canónico legentis,
jfr. p. 349. Verlauff S. 62 og 63: ordinarius in antiquis juribus. 4) K. Rosenvinge:
Kirkeret S. 18—19. — 5) Ser. R. D. VIII. p. 350, jfr. 349. — 6) Vinding p. 20,
jfr. Gavebrev 1555: Hver Doktor, som ordinarie læser in theologia, jura et medicina.
— 7) Kristian III.s Hist. Tillæg S. 155: hver ordinarius professor in artibus. —
8) Rørdam IV. S. 324—25.