20 / 420
Fjerde Afsnit.
Un i v e r s i t e t e t som L æ r e a n s t a l t
I. K a p i t e l
Om de e n k e l t e Lær e r e .
§
1
.
B e n æ v n e ls e r og I n d d e l i n g ,
lim fælles Benævnelse for Universitetslærerne, som navnlig fra forst
af var den gængse ved Pariser Universitetet1), var magistri; men da
dette Udtryk i videre Forstand ogsaa omfattede dem, der vare optagne som
Medlemmer af Lærerkollegierne nden virkelig at holde Forelæsninger, beteg
nedes til Adskillelse fra dem de virkelige Lærere ved Benævnelsen magistri
regentes, actu regentes eller legentes2). I Modsætning til Indbegrebet af
magistri betegnedes Studenterne ved Udtrykket scholares, og Benævnelsen
paa samtlige Universitetets Medlemmer, der udgjor en staaende Formel
i Pavebullerne til Pariser Universitetet, blev da: Universitas magistrorum
et scholarium3). Denne Sammenstilling af Magistre og Skolarer fore
kommer ogsaa i vore ældste S tatu tter4); men i evrigt bruge de Ordet
magister i en snævrere Bemærkelse, stemmende med en senere Tids Sprog
brug , der skyldtes Bolognas Universitets Indvirkning, i det dér det
gængse Navn paa de læreberettigede var doctores5). Som Følge af denne
Tradition ere heller ikke de juridiske Lærere ved noget Universitet nogen
Sinde bievne kaldte magistri, men altid doctores6). I andre Fakulteter
har Benævnelsen derimod varieret. Oprindelig synes nemlig ved de senere
stiftede Universiteter Paris og Bologna at have delt Herredømmet imellem
sig, saaledes at den parisiske Benævnelse vedblev at anvendes paa Lærerne
i de Videnskaber, i hvilke Pariser Universitetet angav Tonen, nemlig
0 Meiners III. S. 200. — 2) Statutt. Artt. 17 , 18 , 28 m. fl., jfr. Rørdam:
Kbhavns Kirker og Klostre Tillæg S. 126: Mester og regentes in facultate artium.
Savigny III. S. 347. — 3) Thurot p. 33. Savigny III. S. 347—48. — 4) Artt. 5,
40, 4 1: magister vel scolaris. — 5) Meiners anf. St.; Savigny III. S. 206 7.
6) Kosegarten I. S. 100.