22 / 420
3
andre promotis theol. doctoribus hidindtil udi Universitetet og ellers
har været forholdt“. Længst holdt den ældre Ordning sig i det medicinske
Fakultet, i hvilket kun Licentiat Hans Mule danner en Undtagelse fra
Reglen om, at alle professores var doctqjes, hvilken Regels vedvarende
Gyldighed var en naturlig Følge af Fdg. 4. Decbr. 1672 §§ 1, 2, hvor
efter de, der vilde praktisere Medicinen, skulde have erhvervet Doktor
graden. Den derved fremkaldte Tradition øver endnu den Dag i Dag
sin Eftervirkning.
Lærerne i det filosofiske Fakultet forudsættes i Fundatsens Statutter
at være Magistre, og for de ordinære Læreres Vedkommende vedblev
dette ogsaa at være Reglen, saaledes at de forpligtedes til at erhverve
Graden efter Ansættelsen, for saa vidt det ikke alt var sket forinden.
Trak det for længe ud med Erhvervelsen, undlod Konsistorium ikke at
paaminde dem. Den 11. Maj 1639 forhandlede det saaledes med Peder
Spormand, om han ikke snart vilde promovere, hvilket han dog nødig
vilde, blandt andet propter rem familiarem angustiorem, hvorfor der endnu
indrømmedes ham en peremptorisk Frist af 2 Aar.
Selve Fundatsens
Hovedbenævnelse paa de filosofiske Professorer er dog ikke magistri, men
artium professores, medens de hver for sig kaldes lectores, hvilket, over
sat paa Dansk, er det samme som Læsemestre, og den samlede Benævnelse
paa Universitetslærerne i den nærmeste Tid efter Fornyelsen blev da
doctores og Læsemestre eller doctores og menige Læsemestre1)* Som
enstydig med doctores bruges derhos i den første Tid hos os ligesom
anden S teds2) undertiden Udtrykket professores, hvorfor vi paa enkelte
Steder møde Betegnelserne professores og Læsemestre3) eller professores
og menige Læsemestre4) ; men efter 1555 ombyttes regelmæssig Ordet
Læsemester med Professor; og Betegnelsen bliver da doctores et professores5),
hvorefter den særlige Fremhævelse af doctores ligeledes ophører, saa at
kun „menige professores“ blive tilbage6). Hermed vare imidlertid de
virkelig graduerede Lærere uden Tvivl ikke fornøjede, og i Kgbrev
7. Decbr. 1559, som følger efter det foran citerede af 18. Juni s. A.,
lyder derfor T itlen : Rector, doctoribus, magistris og menige professoribus7).
Her staar Udtrykket doctores og magistri ikke længere som Betegnelse
for Lærerne, men for deres akademiske Værdighed, medens Lærerne som
saadanne hedde Professorer, og dette vedblev siden at være deres regel
mæssige Benævnelse, indtil Fundats 7. Maj 1788 Kap. I § 1 først talte
om en lector chymiæ, der ved Lønningslov 25. Marts 1871 § 3 er bleven
til en Virkelighed, og Normalreglement 25. Novbr. 1836 § 5 yderligere
indførte 3 Lektorer henholdsvis i Fransk, Engelsk og Tysk, som imid
lertid ved Normalreglement 13 Novbr. 1844 forvandledes til 3 faste
U Verlauff S. 90, 9 1; Rørdam
IV.
S. 9, 21, 32, 37, 60, 61 m. fl. — 2) Bianco:
Die alte Stadt Koln Anlagen S. 35, 49; Kosegarten I. S. 100; Kinck II. S. 92—95.
— 3) Rørdam IV. S. 12 (1539). — 4) Rørdam IV.
S.
77 (1557). — 6)
Gavebrev
1555: Hver doctor — hver ordinarius professor in artibus; Rørdam IV. S. 70, 103
(Kgbrev 1560). — 6) Rørdam IV. S. 158 (Kgbrev 18. Juni 1559). — 7) Rørdam IV.
S. 172.