21 / 420
2
Teologi og Filosofi, medens det italienske Navn bevaredes i Jura og
Medicin1). Imidlertid maa den almindelige Opfattelse have fundet, at
Ordet doctor havde en vis fornemmere Klang end magister; thi ikke blot
vilde Juristerne i Bologna hævde den Tittel som en Forret for sig2), men
Lærerne i det fornemste Fakultet, nemlig det teologiske, gik efterhaanden
ogsaa mere og mere over til overalt at lade sig kalde doctores3), hvilket
paa denne Maade blev Fællesnavnet for samtlige Lærere i de højere Fakul
teter, saa at kun Lærerne i det filosofiske Fakultet vedbleve at benævnes
magistri. Denne Sprogbrug er ogsaa den almindelige i Statutterne, hvor
helt igjennem doctores og magistri nævnes ved Siden af hinanden4),
saa vel som i Diplomerne fra det ældste Universitets T id 5), og selv
Fundatsen af 1539, skjønt den paa forskjellige Steder bruger ny Benæv
nelser, omfattende samtlige Universitetslærere6), fastholder dog tillige
den ældre Adskillelse. Om Teologerne og Medicinerne siges saaledes
udtrykkelig, at de skulde være doctores7)- Til jureeonsultus var derimod
den samme Fordring ikke stillet i selve Fundatsen, som derfor heller
ikke indbefatter ham under doctores, men tvært imod taler om doctores
et jureeonsultus8); men de i Fundatsen indføjede Statutter krævede des
uagtet ubetinget, at samtlige Lærere i de højere Fakulteter skulde være
Licentiater og erhverve Doktorgraden9). Saa længe dette ikke var sket,
tilbageholdtes af deres Løn, hvad den udgjorde mere end 100 Rdlr.,
hvilket Overskud skulde anvendes til Dækning af Omkostningerne ved
Promotionerne eller eventuelt, naar de døde uden at have promoveret,
tilfalde fiscus.
Aktuelt vare ogsaa de juridiske Professorer til ind i
det 18. Aarhundrede doctores10), og denne Betegnelse blev derfor den
fælles Tittel for samtlige Lærere i de højere Fakulteter.
Spørger man, hvor længe det vedblev at være Regel, at disse vare
graduerede, have vi alt besvaret dette Spørgsmaal i Henseende til Ju ri
sterne. For Teologernes Vedkommende henvises til Kgbrev 26. Juni
1666 n ), hvori det hedder, at „eftersom Vi erfare, at professores theol., som
ikke til doctores ere promoverede, derover forhindres fra Disputatser og
andet deslige deres officium vedkommende, som de gamle Fundationer
tilholde doctores theol. at forrette, da er Vor naadige Vilje og Befaling, at
proff. theol., som ikke ere doctores, saa vel som adjunctus theol. Mauritius
Kønig lige fuldt herefter skulle gjøre deres Embede paa Universitetet
udi alt, saa som de gradum doctoratus bekommet havde, samt anlangende
deres Gang i andre Maader forholdes stedse med dem, saa som med
*) Meiners III. S. 202—3 ; Kinck IL S. 90; Bianco: Anlagen S. 46. — 2) Savigny
S. 207. — 3) Meiners anf. St; Kinck II. S. 92, 95. — 4) Statutt. Artt. 9, 17, 23,
24, 25, 26, 27 m. fl. — 5) Kristian I.s Brev; Verlauff S. 87—89; Rørdam: Kbhavns
Kirker og Klostre Tillæg S. 73, 104—5 ni. fl. — 8) Cragii Additam. III. p. 110 :
doctores et magistri leetores; p. 12 3: omnes professores, sive doctores sive magistri,
jfr. p. 114 , 116 m. fl. — 7) I Følge Fundatsens Statutter kunde Bispen dog nøjes
med at være Licentiat; Cragii Additam. III. p. 13 1. — 8) Cragii Additam. III.
p. 115 . — 9) Cragii Additam. III. p. 13 1. — 10) Sj. Tegn. — n ) Jfr. Hundrup:
Doctores juris, kreerede ved Kjøbenhavns Universitet p. 109—11 . Den første Pro
fessor, der ikke blev det, var Kristian Reitzer.