28 / 420
9
af 1732. Den formindskede det ved Inddragelsen af de tre pædagogiske
Professorater, saaledes at foruden de 6 consistoriales kun corpus meta-
physici vedblev; men til Gjengjæld normeredes ved Fundatsens § 2, jfr,
Aab. Brev 27. Marts 1732, et nyt juridisk Professorat, saa at det samlede
Antal af Professorater nu var 15, hvilket det vedblev atvæ re indtil 1788.
Thi vel beskikkedes der ved Rskr. 15. Maj 1761 en Professor artis obstetri-
ciæ; men dennes Plads normeredes dog ikke1) før ved Rskr. 23. Marts 1787,
jfr. Kane. Prom. 31. s. M. ogFdts. 7. Maj 1788 Kap. I § 7. Denne sidste
Fundats forøgede det hidtil værende Antal ved at normere et Indbegreb
af extraordinære Lærere, nemlig 1 i det teologiske, 2 i det juridiske og
4 i det filosofiske, hvortil endnu kom en leetor chymiæ i det medicinske
Fakultet. Samtlige disse Lærere bleve senere virkelig beskikkede, blot
med Undtagelse af den filologiske, i det der ved den udskrevne Konkur
rence ikke meldte sig nogen Kandidat, hvorfor Patronen benyttede Lej
ligheden til at faa Rahbek ansat som overordentlig Professor i Æsthe-
tikken 2).
En betydningsfuld Forandring skyldtes ogsaa paa dette Punkt Resol.
25. Novbr. 1796. Da derved corpora ophævedes med Tilføjelse, at Kongen
forbeholdt sig selv i hvert enkelt Tilfælde at bestemme Lønnen, var efter
den Tid, for saa vidt Lønningen angik, hele Forskjellen mellem normerede
og ikke normerede Professorer ophørt. Derimod bestod vel fremdeles den
organisatoriske Forskrift i Fdtsens Kap. I § 1 om Tallet paa de forskjellige
Fakulteters Medlemmer, men den tilsidesattes ogsaa i et meget vidt Omfang.
Til Bevis herpaa behøve vi blot at gjøre opmærksom paa den Kjends-
gjerning, at, medens det samlede Antal ordinære og extraordinære Lærere,
som Fdtsen af 1788 havde normeret i det filosofiske Fakultet, beløb sig
til 11, udgjorde i Følge Rskr. 18. Juli 1817 § 2 alene Antallet af de
Hovedlærefag inden for samme, der medførte Adgang til Konsistorium,
15, og medens det samlede Antal ordinære og extraordinære Lærere, som
Fundatsen havde normeret, udgjorde 24, beløb det sig derimod i 1823 til
383). Man trængte herefter i højeste Grad til at faa en Ordning paa den
regelløse Tilstand, der saaledes havde udviklet sig, og takket være Initi
ativet, som Kongen tog i Gehejmestatsraadet, hidførtes endelig atter nor
male Tilstande ved Regi. 25. Novbr. 1836. At det var Universitetets finan
sielle Nødstilstand, der havde bevirket Udarbejdelsen deraf, spores tydelig
nok i Bestemmelsen om Lærerantallet, som fra 34, hvilke det umiddelbart
forinden havde udgjort, nedsattes til 31, nemlig 28 Professorer og 3
Lektorer. Af Professorerne skulde 4 være Teologer, 4 Jurister, 4 Medi
cinere, og 16 henhøre til det filosofiske Fakultet. De tre Lektorer nor
meredes henholdsvis i Tysk, Fransk og Engelsk.
En betydelig Forøgelse af Lærerantallet i det medicinske Fakultet
fandt derefter Sted ved det kirurgiske Akademis Indlemmelse i Universitetet,
’) Prom. 3. Maj 1783. — 2) Jfr. Baden: Journal I. S. 97, 145; Prom. 9. Apr. 1795.
- 3) Ovfr. S.JL84 N. 1.
2