11 / 271
12
I 1744 kan en Forfatter
J
ø r g e n
R
i i s
skrive i det da meget
ansete Tidsskrift »Den danske spectator«, at Haandværkerne
ikke brød sig om, hvad der tjente til deres Lægedom. »De
give hellere deres Skilling for et Billede, for en Vise om Ski
bet, der forgik i forrige Seculo, om et Menneske, der skal
rettes, om Ildebranden i China etc.« Han tilføjer: »En tysk
Haandværksmand deler sin Tid mellem Svir og Arbejde, en
dansk iagttager det første, men ikke det sidste«. Denne og lig
nende haarde samtidige Domme, som der er mange af, var
naturligvis kun delvis rigtige. Man forstod ikke, at Haand
værkerne efter hele deres Uddannelse og det Smaamandssyn,
de var opvoksede i, havde danne t og levede i en Tradition,
for hvilken det gode og »ærlige« Arbejde var den inderste
Nerve. Heller ikke havde man nogen Sans for, at den Mangel
paa Reformlyst, der kendetegnede Haandværkernes Masse,
bundede i en stærkt udviklet Klassebevidsthed, der satte en
Ære i at hævde det nedarvede og at kunne udføre et Stykke
Arbejde uden Lyde, men iøvrigt ikke gjorde Fordring paa
andet end at hævde den Standsære, som den var opvokset i.
Sandt er det, at Haandværkerstanden ikke ejede Sans for det
18. Aarhundredes Borgerfølelse eller nogen Interesse for Ti
dens liberalistiske, reformivrige Tendenser. Den vilde ved
blive at være det, den altid havde været, trofast i Arbejdet,
saaledes som den forstod det, men den var ingenlunde til
sinds at vælte det Grundlag, den Aarhundreder igennem var
vokset op paa, til Bedste for nogle moderne Ideer, som vilde
noget nyt og uprøvet, der let kunde blande den med andre
Elementer, den ikke skøttede om at komme i Samkvem med.
Haandværkerstanden kæmpede derfor ogsaa af al Magt mod
de Regeringsforanstaltninger, der lidt efter lidt førte til dens
Deklassering, men ogsaa mod alle moderne Forsøg paa at ind
føre noget nyt, der ledte bort fra de Veje, man med Ære havde
vandret gennem lange Tider.
Det var denne sejge Konservatisme, der til Tider blev frem
sat i et djærvt Sprog, der stødte det 18. Aarhundredes Re
formvenner og fik dem til at fælde ofte uretfærdige Domme,
baade om Haandværkerstandens lave aandelige Stade og om
dens Mangel paa Dygtighed.