

13
Sandheden laa som oftest midt imellem. Haandværkerne
var gennemgaaende for træge og for det meste for fattige til
at begynde noget nyt. Men de var hverken saa udygtige eller
saa »udannede«, som de førende Personligheder i det 18. Aar-
hundrede vilde gøre dem til. Tværtimod, i de smaa Værk
steder rund t om i Byens Baggaarde udførtes der mange her
lige Arbejder, som den Dag i Dag vidner højt om det da
værende Haandværks Dygtighed. Samtiden vilde med Vold
og Magt have Haandværket gjort fransk, men var der noget,
de gamle Haandværkere var, saa var det danske i Sind og
Skind, i Aand og i Haand. Derfor er det forstaaeligt, at de
stillede sig ret kølige overfor alle Beformforsøg. De kunde
nok gaa med til at høre, hvorom de drejede sig, men tage
dem op som deres egne, stred imod deres inderste Væsen.
Det var da heller ikke fra Haandværkerstanden selv, at
Initiativet til den første Undervisning, vi kender, udgik.
Det var en Nordmand,
U
l r i k
G
r e e n
,
juridisk og teologisk
Kandidat, der i Janua r 1765 begyndte med at holde »fysiske
Diskurser« for sine »ulærde Landsmænd, særlig al Profes
sioner«. I nogle ugentlige Aftentimer fra 7—9 talte han om
Gud, Forsynet, Sjælens Natur, Solsystemet, Luften, Jorden,
Mineralier, Bjærgværker, Planter, Gifte, Dyr, Mennesker,
Handel og Økonomi. Særlig lagde han dog Vægt paa Mate-
matiken, der for ham var »alle Studeringers Moder«, lige
som Kemien deres Fader, samtidig med, at han søgte at ind
prente Tilhørerne, at det ikke var Landet, der gjorde Under-
saaterne lykkelige og mægtige, men omvendt Undersaaterne
Landet.
Han skal til at begynde med have haft en stor Tilhører-
kres, særlig blandt de yngre Haandværkere. Det fortælles, at
allerede Kl. 5 begyndte Lavsmestrene at samle sig, og Kl. 6
var Salen fuld. Speciel Haandværkerundervisning var det gan
ske vist ikke, han gav, og det er højst sandsynligt, at det, der
har interesseret Tilhørerne mest, var den da moderne Moral
lære, han fremdrog, som naar han ved sine kemiske Fore
læsninger advarede mod den »Destillation«, der fandt Sted
paa Vinhuse, Kaffehuse, Ølhuse og Brændevinsstuer, hvis Pro-
duct kastedes i Bendestenen.