Previous Page  14 / 271 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 14 / 271 Next Page
Page Background

15

gøre alt, hvad man kunde for dem. Det er Udslag i den Ret­

ning, naar »Selskabet til Ungdommens Forædling« i 1798 om­

former sig til »Selskabet for unge Haandværkeres Dannelse«.

»Borgervellet« optog Sindene; der stiftedes en Mængde Klub­

ber, som f. Ex. »Enighedselskabet«, »det videnskabelige Sel­

skab«, »det borgerlige Selskab«, »det borgerlige Enigheds og

Kærligheds Societet«, »den simple og borgerlige Venskabs-,

Nøds- og Hjælpekasse Borgervennen«. Størst Betydning af

disse fik dog »Selskabet for Borgerdyd«, som blandt sine

andre gode Gerninger ogsaa tilsigtede at holde teknologiske

Forelæsninger over »alle Haandværker og Fabriker«. Et Fo r ­

slag, som Selskabet for unge Haandværkeres Dannelse frem­

kom med

0111

Oprettelse af et Institut for Haandværkere kom

ikke længere end paa Papiret, væsentligt fordi det var altfor

vidtsvævende. Praktisk Betydning fik derimod de af Pastor

M

a s s m a n n

1800 stiftede »Massmannske Søndagsskoler«, der

gennem det følgende Aarhundrede gjorde megen Gavn blandt

Kjøbenhavns Haandværkere, og, som Udslag af de Fo rhand ­

linger, »Selskabet for Haandværkerstandens Forædling« førte,

det af »Kobbertøjs-Fabrikant«, senere Stadthauptmand

J

ø r g e n

C

o n r a d t

,

i 1807 stiftede »Institut for Metalarbejdere«, der

kom til at spille en stor Rolle i det følgende Aarhundredes

Haandværkerundervisning.

Hvorledes stillede Haandværkerstanden selv sig til alle disse

mer eller mindre velmente Forslag, der fremkom fra Krese.

den ikke hørte til? Man kan som Helhed sige, at paa faa

Undtagelser nær forholdt den sig fuldkommen passiv, for

ikke at sige ret modvillig. Institutet for Metalarbejdere var

det eneste, en Haandværker selv havde medvirket til at op­

rette, hvorimod alle de andre Planer, der havde været fremme,

var Haandværkerstanden altfor vidtsvævende og mødtes med

ret udbredt Ligegyldighed. Overfor Kunstakademiet var man

endog til Tider temmelig fjendtligt stemt, fordi dette ofte kri­

tiserede Haandværkerstandens kunstneriske Frembringelser

endog meget strængt.

Sagen var, at de to Parter slet ikke forstod hinanden. Re­

formvennerne vilde have det hele lavet om i en Haande-

vending, og, grebne af Tidens Liberalisme, var de gennem-