15
gøre alt, hvad man kunde for dem. Det er Udslag i den Ret
ning, naar »Selskabet til Ungdommens Forædling« i 1798 om
former sig til »Selskabet for unge Haandværkeres Dannelse«.
»Borgervellet« optog Sindene; der stiftedes en Mængde Klub
ber, som f. Ex. »Enighedselskabet«, »det videnskabelige Sel
skab«, »det borgerlige Selskab«, »det borgerlige Enigheds og
Kærligheds Societet«, »den simple og borgerlige Venskabs-,
Nøds- og Hjælpekasse Borgervennen«. Størst Betydning af
disse fik dog »Selskabet for Borgerdyd«, som blandt sine
andre gode Gerninger ogsaa tilsigtede at holde teknologiske
Forelæsninger over »alle Haandværker og Fabriker«. Et Fo r
slag, som Selskabet for unge Haandværkeres Dannelse frem
kom med
0111
Oprettelse af et Institut for Haandværkere kom
ikke længere end paa Papiret, væsentligt fordi det var altfor
vidtsvævende. Praktisk Betydning fik derimod de af Pastor
M
a s s m a n n
1800 stiftede »Massmannske Søndagsskoler«, der
gennem det følgende Aarhundrede gjorde megen Gavn blandt
Kjøbenhavns Haandværkere, og, som Udslag af de Fo rhand
linger, »Selskabet for Haandværkerstandens Forædling« førte,
det af »Kobbertøjs-Fabrikant«, senere Stadthauptmand
J
ø r g e n
C
o n r a d t
,
i 1807 stiftede »Institut for Metalarbejdere«, der
kom til at spille en stor Rolle i det følgende Aarhundredes
Haandværkerundervisning.
Hvorledes stillede Haandværkerstanden selv sig til alle disse
mer eller mindre velmente Forslag, der fremkom fra Krese.
den ikke hørte til? Man kan som Helhed sige, at paa faa
Undtagelser nær forholdt den sig fuldkommen passiv, for
ikke at sige ret modvillig. Institutet for Metalarbejdere var
det eneste, en Haandværker selv havde medvirket til at op
rette, hvorimod alle de andre Planer, der havde været fremme,
var Haandværkerstanden altfor vidtsvævende og mødtes med
ret udbredt Ligegyldighed. Overfor Kunstakademiet var man
endog til Tider temmelig fjendtligt stemt, fordi dette ofte kri
tiserede Haandværkerstandens kunstneriske Frembringelser
endog meget strængt.
Sagen var, at de to Parter slet ikke forstod hinanden. Re
formvennerne vilde have det hele lavet om i en Haande-
vending, og, grebne af Tidens Liberalisme, var de gennem-