13 / 271
14
U
l r i k
G
r e e n s
Foredrag blev dog ikke støttet efter Fortje
neste. Tiden var endnu ikke moden dertil. Dels tabte Haand-
værkerne efterhaanden Lysten, og dels fandt man indenfor de
toneangivende Krese, at »Ulærde ikke burde høre saadanne
Ting«. Et lille Tilskud,
G
r e e n
havde faaet af den kgl. Par ti
kulærkasse, faldt bort 1766, og han maatte derfor indstille
Virksomheden.
Dog, den Tid var ikke fjern, da L}^sten til at hæve de la
vere Klasser og udvide deres aandelige Synskres atter vaag-
nede, endogsaa i høj Grad. Baggrunden for denne Bevægelse
er de Friheds- og Lighedsideer, som i Midten af det 18. Aar-
hundrede under Paavirkning fra fransk og engelsk Filosofi
begyndte at gribe de førende Lag, ogsaa Begeringens Mænd,
og skabe den Interesse for »Oplysning« og »Borgerdyd«, der
er saa karakteristisk for det 18. Aarhundredes anden Halv
del. Med hele den stærke Følsomhed, der er Tiden egen,
og som skabte Formlen »Frihed, Lighed og Broderskab« —
ganske vist kun i de højere Samfundslag — tog man fat paa
at bryde Breche i den gamle Klassedeling indenfor Befolk
ningen. Den foran nævnte Forfatter,
J
ø r g e n
B
ils
,
bekæm
pede den nedarvede Fordom, at kun »hjærneløse Mennesker
er skikkede til Haandværker«, og hævder, at »det er et Rige
til Ziir og Fordel, at det er forsynet med dygtige Haandværks-
folk«, og at »Ingen kan tale mere ufornuftigt end den, som
siger, at en Haandværksmand behøver ingen Fornuft, og at
ingen er mere værd at foragtes end den, som foragter en
Haandværksmand, der forstaar sine Sager«.
Det var Strømninger af den Art, der under Struenses Be-
gimente førte til, at det blev paalagt Akademiet for de skønne
Kunster 1711 at give Undervisning i Tegning for de Haand-
værksfag, som havde Brug derfor, »paa det at den gode Smag
og de rigtige Grundsætninger i Tegning ikke alene blandt
Kunstnerne, men endog iblandt Haandværkerne, som ud
kræve Kendskab i Tegning, kunde vorde udbredet«. Alle
Professionister og Haandværkere skulde derfor tilholde deres
Lærlinge flittig at besøge Akademiet.
Man var i det hele »rørt« — for at bruge et af Tidens Ud
tryk — over Haandværkernes daarlige Kaar og vilde gerne