Previous Page  15 / 271 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 15 / 271 Next Page
Page Background

16

gaaende ivrige Modstandere af det gamle Lavsvæsen, som

Haandværkerne netop omvendt forsvarede med en Ivrighed

og Haardnakkethed uden Lige. Fremskrid tsvennerne saa i

dette en af Grundene til, at Haandværkerne »saa langsomt

og næsten ikke i et helt seculi Forløb udi Danmark har op-

naaet den Fu ldkommenhed , som udi andre evropæiske be­

kendte store Stæder«, som Kunstakademiet ved Lejlighed ud ­

trykker sig.

Det var dette Modsætningsforhold, der gjorde Haandvær­

kerstanden mistænksom. Den holdt med Rette paa sin gamle

Værkstedsoplæring, som den eneste, der den Gang kunde

give et virkeligt rationelt Grundlag. Der var ogsaa gennem

den skabt en Tradition indenfor Haandværket, som stod i

stærk Strid med den af x\kademiet ledede Undervisning, der

paa en Gang vilde tvinge og tvang Haandværket ind i de

bestemte Moderetninger, der var raadende i Tiden, men som

absolut ikke tog Hensyn til det Materiale, vore Haandværkere

var vant til at arbejde i. Resultatet blev, at vore Haandvær­

kere et Aarhundrede igennem kom til at svinge fra den ene

Stilretning til den anden, saa at deres Arbejder rent udven­

digt fik paahæftet et Præg, som helt manglede den personlige

Vederhæftighed, der udmærkede Fortidens Frembringelser.

Fra, en uden for staaende og uforstaaende Autoritet fik man

en Ordre om, hvorledes Tingene burde være, uden at der

samtidig blev givet den ringeste Vejledning om Sammen­

hængen mellem »Stilen« og Teknik eller Materiale, den Sam­

menhæng, det gamle Haandværk var født med og saa at sige

havde i Fingrene.

Den dybeste Kløft mellem den nye liberale Retning og det

gamle Haandværk kom dog af, at de hver for sig tilhørte

en forskellig Tid og gik ud fra en væsensforskellig Livsbe­

tragtning. Haandværkerne levede i deres fra Fortiden arvede

StandsM else,

den liberale Retning vilde skabe det frie In­

divid.

Denne Forskel var det, som i hele det 19. Aarhundrede kom

til at præge Arbejdet for at forme Haandværkerundervisningen.

De to Strømninger findes stadigt, undertiden jævnsides lø­

bende, undertiden i Rrydning med hinanden.