333 / 645
Stadsbibliotekar Jens Aarsbo
3 1 9
alsidig orienteret end de fleste andre. Th. Døssing, den
senere Biblioteksdirektør, var vel den, der stod ham nær
mest baade i Forudsætninger og Interesser, men person
ligt kom hverken han eller andre til at staa Aarsbo nær;
der var dengang som altid senere noget tilbageholdende
i hans Væsen, som maaske i nogen Grad hang sammen
med, at han gennem sit Hjem fra Barnsben tilhørte den
katolsk -apostoliske Kirke og var præget af dennes ind
advendte, stilfærdige Liv, ligesom dens stærkt udviklede,
liturgisk anlagte Gudstjeneste sikkert har ansporet hans
Interesse for Kirkemusik; han virkede selv i en længere
Aarrække som Organist ved den københavnske Menig
heds Kirke og skrev flere aandelige Sange til Brug for
dens Gudstjeneste. Han har offentliggjort flere Artikler
om K irkemusikken, bl. a. 1909 i Værket „Danmarks Kir
ker“ en Oversigt over dens Udvikling i Danmark, der ik
ke blot viser stor Kundskab, men ogsaa en begejstret,
omend ikke ensidig T ilslutning til Thomas Laub.
Her som i alt, hvad Aarsbo skrev eller talte om, røber
han det Temperament, som altid ulmede bag hans af
dæmpede Væsen; han havde let til udprægede Stand
punkter baade overfor Sager og Personer, og hvis noget
af det, der ejede hans Hjerte, blev angrebet, var han
straks rede til Forsvar; mundtlig virkede hans Ord da
saa meget stærkere, som hans Stemme, hvor bevæget han
end var, aldrig blev højrøstet.
Indenfor Det kgl. Biblioteks efterhaanden store Assi
stentskare var Aarsbo en af dem, som Bibliotekets Chef
H. O. Lange satte mest Pris paa. De havde flere Fæl
lestræk, ikke alene saadanne mere udvendige som f. Eks.
stor økonom isk Sans og en stærk Hukommelse for Bø
ger, men ogsaa dyberegaaende Lighedspunkter, bl. a. den
stilfærdige og med Hensyn til alt privat tillukkede Form,
der dækkede over et lidenskabeligt Sind. Ogsaa den
socialt og religiøst betonede Interesse for folkelig Kultur