334 / 645
3 2 0
Svend Dahl
var fælles for dem, omend den hos Lange var præget af
hans Paavirkning fra angelsaksisk Kirkeliv, medens
Aarsbo havde hentet sine Impulser fra Grundtvig.
Da Lange 1907 var blevet Medlem af de københavnske
Folkebibliotekers Bestyrelse og kort efter i en Artikel i
„T ilskueren“ havde fremsat en stor Reformplan for disse
Biblioteker, laa det ham derfor nær at tænke paa Aarsbo
som en af de Mænd, der maatte være særlig egnet til at
føre de nye Tanker ud i Livet, og det skyldtes Lange, at
Aarsbo i 1909 overtog Posten som Leder af den nye kom
munale Læsesal, der fra 1. Decbr. samme Aar var blevet
aabnet ved Siden af Arbejdsanvisningskontoret i Guld-
bergsgade. Aarsbo blev hermed den første Tjenestemand
ved Kommunens Biblioteker med heldaglig Virksomhed;
hele det øvrige Personale var dengang Folk, for hvem
Biblioteksarbejdet var en B ibeskæftigelse. Fra 1. Jan.
1910 blev han tillige Leder af Udlaansbiblioteket i Grif-
fenfeldtsgade, og hans In itiativ kom straks til Udfoldelse
her, hvor det gjaldt om at sanere baade Lokaler og Bog
bestand, at skabe et nyt Katalog og at indføre de aabne
Hylders Princip. Dr. Vald. Vedel, der dengang var B ib lio
tekernes Overbestyrer, havde ikke helt let ved at følge
den nye Kurs og saa ikke altid med ubetinget Velvillie
paa de Principper for Boganskaffelsen , som nu blev
fulgt, og som bl. a. gav den rent praktiske Faglitteratur
større Raaderum end før, men Vedel var tilstrækkelig
overlegen en Personlighed til at give sin nye Medarbejder
frie Hænder baade b ib lioteksmæssigt og økonom isk.
I Bystyret blæste der nu en gunstigere Vind overfor
Bibliotekerne end før; de Drøftelser, som i de foregaaen-
de Aar var ført om dem i Pressen og Borgerrepræsenta
tionen, havde aabnet Øjnene for deres Betydning som
Kulturfaktor, og i samme Retning havde Langes Reform
plan virket. Det var jo denne, Aarsbo nu skulde føre
ud i Livet, og selvom man langtfra kan sige, at han blot