339 / 645
SMAASTYKKER.
2 . Christian IX’s Erindringsmedaille.
Et uudsletteligt Minde.
En kold og regntung Eftermiddag 1906, det var den
29. Januar, sad Kongevagten paa Amalienborg lunt inden
Døre, medens Ilden lystigt knitrede i den store Ovn i
Mandskabets Vagtstue. Ved de kongelige Palæers Porte
gik Vagtposterne og smaafrøs. Ingen tænkte paa, at net
op denne Dag skulde faa Betydning i Danmarks Historie.
Klokken var henad 3, da man fra Underofficersvagtstu
ens Vinduer, hvor 2 smaa Tambourer sad og snakkede,
lagde Mærke til, at der nede paa Slotspladsen foran Ryt
terstatuen samlede sig en Del Herrer iført høje Hatte og
med opslaaet Paraply. Herrerne saa forventningsfulde
ud over Slotspladsen op mod Residenspalæets Vinduer,
som om de ventede, at noget skulde ske. Pludselig blev
Palæporten ved Kronprinsens Palæ slaaet op med et
Drøn, der er velkendt i en Garders Øre, og en Vogn kørte
ud over Pladsen med Kronprinsparret (senere Fr. VIII).
Saa hurtigt kørte Vognen, at Vagten, der ellers af de ved
Palæerne udstillede Poster gennem Post for Gevær ret
tidig averteres, denne Gang kom saa sent til Gevær, at
det kongelige Køretøj var m idt paa Slotspladsen, inden
Vagten med „sænket Fane og præsenteret Gevær“ til
Honnørmarchens Toner stod opstillet. Vognen kørte ind
i Christian IX’s Palæ.
Nede fra Amaliegade hørtes samtidig højrøstede
Mandsstemmer; men hvad der blev raabt, kunde Vagten
ikke høre. Garderne satte Geværerne tilbage i Gevær-
fourchetterne, men naaede ikke længere end til Hjørnet
af Kolonnaden, da en anden Vogn kørte frem fra Kron