336 / 645
3 2 2
Svend Dahl
ophævet og dermed det afgørende Skridt taget til at
fjerne Bibliotekernes Præg af billige Lejebiblioteker for
ubemidlede. Aabningstiderne udvidedes stærkt, og Ho
vedbibliotekets Forhold til Kredsbibliotekerne blev lagt
i faste Rammer; i 1914 flyttedes det til Belysn ingsvæse
nets Bygning i Gothersgade. Samme Aar blev Aarsbos
Titel, Overbestyrer, ændret til Stadsbibliotekar; 1923
blev han tillige Raadhusbibliotekar. 1916 begyndte den
faste Ansæ ttelse af Personalet i de kommunale Lønk las
ser. Stadsbibliotekaren blev ligestillet med Skoleinspek
tører; først fra 1943 er Embedet normeret som Adm ini
strationschef.
Aarene efter 1916 viser rivende Fremgang i Udlaans-
og Læsesalsbenyttelsen, de første Børnelæsestuer indret
tes, og Katalogapparatet og hele den b ib liotekstekniske
Virksomhed rationaliseres mere og mere. Hovedbiblio
tekets Rammer var forlængst sprængt, da den af Depar
tem entschef P. N. Rentzmann skænkede Genopførelse af
Nikolaj Kirkebygning gav Mulighed for nye og større
Lokaler. I Efteraaret 1917 blev de taget i Brug, men først
efter fire Aars Forløb opnaaede man den fulde Raadig-
hed over dem.
Med Aaret 1920 kan Kommunebibliotekernes Reorga
nisation i det væsentlige anses for afslu ttet og Langes
Program fra 1908 for gennemført. Hvad Aarsbo og hans
Medarbejdere i det forløbne Tiaar havde udrettet, var
imponerende baade kvalitativt og kvantitativt. Han hav
de vist sig som en organisatorisk Begavelse af Rang, og
selvom Kanterne i hans Væsen havde kunnet fremkalde
Gnidninger, havde han tillige vist en Ildhu og en stædig
Fastholden ved sine Maal, som havde skabt stor Respekt
om ham. Ikke m indst maatte man beundre hans Bog
køb; næppe nogen anden vilde bedre end han have kun
net skabe den Mønstersamling, som Hovedbibliotekets
Bogbestand nu er.