337 / 645
Stadsbibliotekar Jens Aarsbo
3 2 3
I Aarene efter 1920 gik Udviklingen af Bibliotekernes
Benyttelse videre med stærke Skridt, men efterhaanden
sakkede man bagud i Forhold baade til Nabokommuner
ne og til en Del af Landets Købstæder i Henseende til
de ydre Rammer for Virksomheden. Ganske vist fik fle
re Kredsbiblioteker forbedrede Lokaler, men Hovedbib
lioteket med den stadig voksende Centraladministration
inaatte vedblivende nøjes med de lidet tilfredsstillende
Vilkaar i Rentzmanns skønne, men til dette Formaal
upraktiske Kirkebygning. Naar Udviklingen paa dette og
flere andre Punkter, f. Eks. Bibliotekernes Forhold til
Skolen, gik mere trægt, end man kunde have ventet, lig
ger det sikkert for en væsentlig Del i, at Borgmester
Ernst Kaper, der fra 1917 var Bibliotekernes øverste Le
der indenfor Bystyret, i adskillige Aar kun nærede en
ret platonisk Interesse for dem; han og Aarsbo var des
uden saa vidt forskellige Naturer, at de vanskeligt kunde
komme i virksom t Samarbejde. Først i 1938 lykkedes
det at opnaa Bevilling til Udskrivning af en Arkitekt
konkurrence om en ny Bygning for Hovedbiblioteket og
at faa Løfte om en Byggegrund paa det gamle Bane-
gaardsterræn, netop det Sted, Aarsbo allerede i 1910 hav
de udpeget som det rette for Bibliotekernes Central
institution. Men Planen for Nybygningen, som han hav
de ofret et stort Arbejde, standsedes af den nye Verdens
krig, og han skulde ikke opleve at se sin gamle Drøm
gaa i Opfyldelse.
Efter Aarsbos Ansættelse som Stadsbibliotekar blev
hans Arbejdskraft i mange Aar beslaglagt af hans or
ganisatoriske Virksomhed, og den videnskabelige Ind
sats, han uden Tvivl kunde have ydet paa Grænseomraa-
det mellem Digtning og Musik, blev ikke fortsat. Dog
skal han have efterladt et stort Manuskript om Grundt
vigs Sangværk, og forhaabentlig vil det kunne udgives.
Ellers bestaar hans litterære Arbejder fra de senere Aar