Previous Page  343 / 645 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 343 / 645 Next Page
Page Background

FRANSKE EMIGRANTER 1

KØBENHAVN.

Af JULIUS CLAUSEN.

T

idligere har jeg andet Sted (Hist. Tidsskr. VII R.

Bd. 1) givet en Udsigt over de franske Litterater,

som blev indkaldt her til Landet under Frederik V med

La Beaumelle

som Forgrundsfigur. Jeg lader nu Blikket

gaa noget tilbage og vil forsøge at skizzere de første fran­

ske Emigranters Opdukken og Skæbne i København i

de sidste Aartier af 16-Hundredtallet og følge dem et

Stykke ind i det næste Aarhundrede.

I Ny og Næ var vel nok en enkelt Franskmand kom­

men til København omkring 1670. Men disse faa kan

næppe regnes mellem de egentlige Emigranter. Det var

vagabonderende Folk, der midlertidig fandt en Havn her

ved saa godt som mu ligt at udnytte deres nationale For­

trin. Vi træffer et Par Sproglærere, der spekulerede i den

voksende Smag for det franske Tungemaal. Nogle Danse-

lærere tilbød Undervisning i gode Manerer, hvad dog vel

kun gav en bleg Forestilling om Kammertonen ved Ver-

sailles-H offet. Og endelig havde et Par franske Kokke

slaaet sig ned i Hovedstaden og søgt at vække Køben­

havnernes Smag for det franske Køkken. Men alle var

de beskedne Folk, som kun Kampen for Tilværelsen

havde drevet op paa de danske Strande. En Undtagelse

var Kongens indforskrevne franske Hofvioloner og Skue­

spillere.