348 / 645
3 3 4
Julius Clausen
Løbet af 1681 kom adskillige Emigranter til København,
overvejende fra Samfundets øverste Lag. Det var navnlig
Adelsmænd, som havde beklædt fremragende militære
Poster i deres Fædreland, og nu gerne vilde finde Er
statning ved den danske Armé. Kongen havde nemlig
stillet i Udsigt at skaffe dem samme Grader, som de
havde haft i den franske Hær, og desuden at ansætte
deres unge Sønner i sit Livdrabantkorps eller i sin Gar
de.5) Den betydeligste og bedst kendte af dem er Greve
Charles Frédéric de Roye de la
Rochefoucau.lt,
der havde
et udmærket Navn som Kavalleriofficer og nu fik Over
befaling over de danske Tropper som Generalfeltmar-
chal. Han kom dog ikke til at faa nogen Betydning, thi
paa Grund af en Querelle med Dronningen blev han faa
Aar efter nødt til atter at opgive sin danske Karriere.
Han gik til Irland i Kong W ilhelm s T jeneste i Kampen
mod Frankring ligesom flere af hans Standsfæller, der
havde fundet Forholdene i Danmark for smaa og snart
vendte det Ryggen. Det kunde vel ogsaa have sine Van
skeligheder i det lange Løb at finde passende Stillinger
for saa højtstaaende Folk. Enkelte blev dog i flere Aar
som Marquis
Luzannet de la Foreste
(Forêt), Dronnin
gens trofaste Ven og Raadgiver, og tre knyttedes til Hof
fet som Kammerherrer:
Henry de Clieusses, Rambouillet
de la Sablière
og
de la Fouleresse.
Lettere gik det at
skaffe Pladser til den adelige Ungdom, der blev anbragt
som Løjtnanter og Fændriker eller gjorde T jeneste som
Pager.
Foruden de militære Rangspersoner fandt ogsaa nogle
5
)
Ch.-Weiss: H istoire des Réfugiés protestants, 1852, II, 288. —
I „A lliance française“s Jubilæum sskrift: Le Danemark dans ses
rapports avec la France 1935 har L. Bobé S. 21— 83 i en A fhand
ling: L’Imm igration des Français en Danemark givet en personal-
historisk meget fyldig Redegørelse for mange af de em igrerede Fa
m ilier, hvortil henvises i Enkeltheder.