351 / 645
Franske Em igranter i København
3 3 7
af reneste Vand, og enhver Afvigelse fra den evangeliske
Lære var for ham en afgjort Vederstyggelighed. Ikke
alene religiøst, men ogsaa politisk tordner han løs mod
de Reformerte i den Betænkning, han afgav 11. Marts
1684. Den er et Mesterstykke af teologisk Bornerthed.
Tonen deri kan følgende Passus fra Indledningen vise:
„Hvor uforskammet er disse falske Lærere, som ikke
alene begære fri Huseleje og Herberg for dem selv hos
os, men og fri Gang for deres falske og forføreriske Lær
dom iblandt o s“. Biskop Baggers Biograf, Professor theol.
Jens Møller, undskylder ham med, at han med Henblik
paa Danske Lov og som dansk Embedsmand og dermed
Absolutismens Forsvarer ikke vel kunde se anderledes
paa Sagen.0)
Biskoppens mange og stærke Ord frugtede dog ikke.
Regeringen var allerede gaaet for langt til at kunne træ
de tilbage. Dronningens personlige Interesse for sine Tro-
esfæller har utvivlsom t ogsaa dannet en Modvægt mod
Gejstlighedens religiøse Nidkærhed. Endelig nærmer den
Tid sig sin A fslutning, da man spørger Religionen og
kun den til Raads ved vigtige Anliggender — , de politiske
og økonom iske Synspunkter begynder nu ogsaa at kom
me til deres Ret. Alt dette i Forening har bevirket, at
der ingen Notits blev taget af de gejstlige Indsigelser,
men at alt blev sat ind paa at drage de franske Em i
granter ind i Landet. 2. Januar 1685 undertegner Kon
gen det Brev — adresseret til Rentemester Brandt — som
er det vigtigste Aktstykke i den franske Kolonis Historie
i Danmark:7)
„Saasom hos os allerunderdanigst er bleven andraget,
hvorledes udi England, Holland og Hamborg skal findes
adskillige Reformerte, som skulle være sindede sig hid
ind i vore Riger at begive og sig der at nedsætte, saa er
6) Ny theol. B ibliothek XVI 133 ff.
7) Sjæll. Tegneiser Nr. XLV fol. 287.