355 / 645
Franske Em igranter i København
3 4 1
Placette
fra Pontac i Bearn. Fra denne Lejlighed op
bevares Navnene paa de ældste reformerte Fam ilier her
i Landet.Men ingen Bærere af disse Navne findes længere
i Danmark; og af de 250 Navne i den ældste Kirkebog,
der gaar fra 1685 til 1700, er kun enkelte bevarede til
vore Dage: Fam ilierne
Le Sage de Fontenay, Mazar de
la Garde, Larpen t.10)
Emigranterne af 1685 var som de i 1681 Folk af alle
Klasser. Igen kom nogle unge adelige Officerer, som
daarligt kunde finde sig til Rette med de smaa Lønnin
ger, den danske Hær kunde byde, saa at Kongen flere
Gange maatte betale deres Gæld. Omkring 1690 var der
ikke færre end 36 af dem. Dem havde man kunnet und
være, og det samme gjaldt ogsaa de faa Engros-Fabri-
kanter, som slog sig ned i København, og som snarere
kostede Landet Penge end tilførte det Rigdom. En
Jean
Baptiste le Boeuf
fik Privilegium paa et Kniplingsmaga-
zin, og
Jean Beiange
løste Borgerskab som Krepinmager.
Dem hører vi intet mere fra, og med
Etienne de la Fosse
gik det endnu ringere. 1695 havde han overtaget Børne
huset, hvor han vilde indrette Fabrik af forskellige Slags
Manufakturer. Han ventede sig stort Udbytte og saa stor
Drift, at han mente at kunne underholde alle Byens
Fattige i sin Fabrik. Regeringen var lige saa optim istisk
og gik med Glæde ind paa hans Forslag. Enden paa Hi
storien blev dog, at han to Aar efter gik fallit, saa at
Regeringen maatte underholde ham. Det kan siges, at
de Forventninger, der næredes om en kraftig Opblom
string af Manufakturerne ved Emigranternes Bistand,
aldeles strandede.
10)
Mourier: Dronning Charlotte Amalie, de franske Flygtninges
Velgørerinde, (Minerva 1816 Fehr.—Aug.). — Clément: Notice sur
l’église reformée frans. de Copenhague. 1870. — Til disse Skrifter
og til O. N ielsen: Kjøbenhavns Hist. Bd. V henvises for adskillige
Enkeltheders Vedkommende i det følgende.