350 / 645
3 3 6
Julius Clausen
tærede jo snarere paa Landet, end de bragte det positive
og haandgribelige Fordele. Det var de velstillede Fabri
kanter og Handelsmænd, man først og fremmest havde
Bud efter. Og der kom ogsaa flere af dem herop, lok
kede ved Haabet om de antydede Friheder. Her nedsatte
sig nogle Storkøbmænd som
Dan ty, Gougeon
og
Jouneau
,
en Possementmager
Colomb,
en Apoteker
Jean Jean,
der
alle kom med deres Familier, foruden nogle mindre be
tydende Existenser som et Par Parykmagere, Traktører
o. a. Ved en Optælling i 1682 viste det sig, at her i det
hele var ankommet 67 emigrerede Fam ilier, bestaaende
af 116 Personer, hvoraf kan ses, at flere Em igranter har
været ugifte eller ikke medtaget Fam iliens Medlemmer.
T ilstrømningen vilde sandsyn ligvis have fortsat, hvis
Regeringen havde været lidt mere betænkt paa Opfyl
delsen af de Løfter, som var stillet i Udsigt. Der gøres
foreløbig intet for at skaffe Emigranterne fri Religions
øvelse, og de andre Lempelser lader ogsaa vente paa sig.
Følgerne udeblev heller ikke. I 1683 var nye Huegenot-
Forfølgelser i Gang i Frankrig, og flere betydende Han
delsfolk var brudt op fra Bordeaux, Nantes og La Ro-
chelle og paa Rejse til Danmark. Men de fleste blev af
skrækkede ved at erfare om de Formaliteter, de her vilde
komme ud for, og standsede i Berlin. Nogle faa, som var
kommen herop, tog m isfornøjede igen Vejen sydpaa.
Dette kunde jo ikke gaa. Det var netop saadanne Folk,
man havde Brug for, og vilde man beholde dem, maatte
Regeringen tage Hensyn til dem og tilstaa dem P riv ile
gier, først og fremmest fri Religionsøvelse. Da igen næste
Aar en Del Reformerte gør Mine til at ville slaa sig ned
paa Sjælland, afæsker Regeringen Sjæ llands Biskop,
Hans Bagger,
en Betænkning og ønsker øjensyn ligt, at
han skal billige, at de Reformerte faar Ret til at holde
Gudstjeneste, i hvert Fald i Hovedstaden. Men dette var
ingenlunde efter Biskoppens Sind. Han var Lutheraner