346 / 645
3 3 2
Julius Clausen
ge Observans og med visse Forbehold kan tænke sig at
give de franske emigrerende Huguenotter Adgang her til
Landet, gaar det dog næppe an (som tidligere reformerte
Forfattere har gjort det) at tilskrive Dronningen for m e
gen Indflydelse paa dette Punkt. V istnok var hun en
„måckta Zeleuse uti sin religion“ — som den svenske
Gesandt berettede om hende2) — men det bliver at føre
H istorien ud i Anekdoten, hvis man vil tro paa Fortæl
lingen om det kongelige Mageskifte: Dronningen lovede
Kongen at ville lade hans Børn med Sophie Moth op
drage sammen med sine egne, naar han til Gengæld vilde
give de reformerte Emigranter fri Adgang til Landet og
fri Religionsøvelse.
Et langt vægtigere Moment har den voksende Inter
esse for alt, hvad der kom fra Frankrig, været. Fran
krig var Hovedlandet i Europa, Ludvig XIV dets førende
Regent, det store, lysende Forbillede. Det var ikke alene
Allongeparykkerne og Rangsygen, vi fik fra Frankrig.
En Begejstring for fransk Sprog og franske Manerer
greb om sig og holdt sig længe. Mellem de første Em i
granter var adskillige yngre ugifte Kvinder, der blev for
sørgede ved at lade sig fæste som „Françaiser“. Der var
ivrigt Kapløb i de højere Stænder for at faa franske
T jenestefolk , for at Børnene ogsaa ad denne Vej kunde
profitere af Sproget.3)
Den fornemste Baggrund for Regeringen til at give
Emigranterne Husly var dog den økonom iske. Det var
jo en given Ting, at det vilde være fordelagtigt for Lan
det at faa de Fremmede herind. Det var i Merkantilis
mens første Dage. Alle Nationaløkonomer saa Landenes
Frelse i, at dens Doktriner blev ført ud i Praksis. Man
2
) Danske Sam linger 2. R., V, 319.
3) C. P. Rothe: Retænkning over det saa kaldede Avertissement
fra L’Académie Françoise. Manuskript i U niversitetsbiblioteket,
Add. 22 a—b, 3. (Undertrykt af Censor).