HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Franske Em igranter i København

3 3 5

studerede Folk Vejen til København. Ogsaa dem maatte

Regeringen tage sig af, maaske med en Følelse af at

have paataget sig en vel stor Opgave, der i Længden

kunde blive svær nok at løse. Der var saaledes

Caspar

de Boisclair,

som fandt Anvendelse for sine alsidige

Talenter baade som Hofpræst og Hofmaler. Om hans

Virksomhed i Dronningens Kapel vides intet nærmere,

men baade paa Rosenborg og Fredensborg Slot findes

Malerier med hans Signatur, forøvrigt ret d ilettantmæs

sige. Første Sted er et saakaldt „R iffelmaleri“ opbevaret,

fra den ene Side forestiller det Kronprins Frederik, fra

den anden hans Søster, Sophie Hedevig. Paa Fredens

borg hænger en lille Akvarel: tilvenstre staar Blomster

i en blaa Skaal, tilhøjre ses Christian V’s Portræt over

en Elefant, fra hvis Snabel Vandet løber over i Blom-

sterskaalen. Af en Forklaring paa Billedets Bagside er

farer man, at det er en meget gennemført og dybsindig

Symbolik paa Kongens Retfærd og Fromhed, d.v.s. Ele

fanten er det frommeste Dyr, der leder Tanken hen paa

den kgl. Elefant-Orden; at Vandet strømmer fra dens

Snabel, skal sige saa meget som, at det er Dyden, der

med sine Velgerninger vander Blomsterne, som igen be

tyder „la fam ille de l’auteur que S.M. arrose de ses bien-

faits et fait subsister par sa piété généreuse“, Malerens

Familie, som Hs. Majestæt vander med sine Velgernin

ger og lader eksistere ved sin gavmilde Fromhed. —

Endvidere en Sproglærer

Dalzach les Juines

og en Me-

dicus

Macculocli,

som begge fik Ansættelse ved Hoffet.

Og endelig hin

Réné Montaigu,

der 1686 knyttedes som

Dramaturg og Skuespiller til Kongens Hoftrup, og efter

dennes Opløsning ernærede sig som Sproglærer og Lø

venørns Sekretær, indtil han 1722 blev Direktør for

Teatret i Lille Grønnegade.

Det var dog ikke den Slags Folk, Regeringen særlig

havde haft for Øje, da den udstedte sin Indbydelse. De