347 / 645
Franske Em igranter i København
3 3 3
vilde holde paa Guldet, og derfor maatte det Land staa
øverst, som fik mest af de Fremmedes Rigdom og kom af
med det m indst mulige af sin egen. Jo mindre man be
høvede at købe af Fremmede, desto bedre. Nu var ad
skillige af de franske Emigranter bemidlede Folk, og
det maatte følgelig betragtes som en Vinding for Lan
det, at deres Penge blev givne ud her, og at de blev dan
ske Skatteborgere. Dernæst var der adskillige Industri-
drivende og Fabrikanter iblandt dem, og hvilken Fordel
vilde det ikke være for os, om de anlagde Fabriker og
producerede Industrigenstande, som vi saa ikke behøvede
at købe i andre Lande. Denne Tankegang har været le
dende for Regeringens Syn paa Emigranterne. Langt se
nere i et Brev af den skarpsindige Reverdil om Dan
marks Befolkning, i hvilket han taler haarde Ord om
tidligere Dages Intolerance, der holdt mange driftige Hu-
guenotter borte fra Danmark, ser han ogsaa Grunden til
Regeringens hurtig voksende Liberalitet i Manufaktur
systemet.4) Og han har Ret. Ofte har det vist sig, at
det i første Række er Økonomien, som bestemmer H isto
riens Gang.
I hvert Fald havde Regeringen lempet sine Anskuelser
saa meget, at den i 1680 udbad sig det teologiske Fa
kultets Betænkning om de Reformerte. Naturligvis er
klærede Teologerne dem for Kættere at være. Men det
fik ikke hjælpe. Kongen havde overvundet de religiøse
Skrupler — Fordelene var for øjensynlige. Og da Ryg
terne om de store Huguenot-Forfølgelser i Frankrig næ
ste Aar naaede frem til Hove, blev det overdraget alle
de danske Gesandter at bekendtgøre Hs. Majestæts be-
vaagne Sindelag overfor de Flygtninge, der vilde tage til
hans Lande, hvor der skulde blive indrømmet dem for
skellige Friheder. Denne Indbydelse bar ogsaa Frugt. I
4) Roger & Reverdil: Lettres sur le Danemark. II. Lettre 34.