352 / 645
338
Julius Clausen
vor allernaadigste Vilje og Befaling, at der straks til
skrives vore Faktorer paa samme Steder, at om nogen
Reformert, som skulde være af Kapital eller være gode
Haandværkere af Silke- og Ulden-Manufakturer, sig hos
dennem maatte angive og Lyst have sig hid til vor kongl.
Residensstad Kiøbenhavn at forføje, da de paa vore V eg
ne forsikre dem, at de her sammesteds skal nyde og be
holde deres Religions fri Øvelse, efter vores de Refor
merte i Alm indelighed allernaadigst givne Privilegii-For-
melding, hvis Artikler allerede i Tryk ere udgangne. Des-
ligeste at vi dennem, som selv ingen Midler have, og dog,
som før er meldt, ere gode Haandværkere af Silke- og
Ulden-Manufaktur, fri Transport vilde forskaffe, og lade
dennem frie Huse til at bo udi anvise, saa og dennem
deres Arbejdsløn efter Billighed at betale. Iligemaade, at
de, som selv Midler have, deres Gods og Vare toldfri skal
passere, og dersom nogen af de fornævnte Reformerte
efter deres Ankomst hid til Kiøbenhavn, ikke maatte be
hage at blive her, skal det stande dennem frit for ube-
hindret at sætte sig ned i hvilken af de andre Stæder
her i vort Rige Danmark dennem selv lyster, hvor vi
dennem fri Husværelser eller og fri Pladser til at bebygge
allernaadigst ville forunde“.
De Privilegier, som her hentydes til, forelaa næste Dag
— 3. Januar — i et Reskripts Skikkelse, paraferet af
Luxdorph. Det indeholder 13 Artikler og var en nøjere
Udførelse af Brevets i større Alm indelighed holdte Ven
dinger. Der tilstodes de Reformerte Ret til at have deres
egen K irkestyrelse og til selv at vælge deres Præster. Der
lovedes dem Frihed for alle Paalæg i tyve Aar, for Ind
kvartering — en meget stor Gunst paa en Tid, da Ka
serner var ukendte — og fri Ind- og Udførsel af alle
deres Produkter og Materialer. Til Gengæld forlangtes,
at de i alle Spørgsmaal — timelige som aandelige —
skulde anerkende Kongen som deres absolutte Herre, at