357 / 645
Franske Em igranter i København
3 4 3
ger i København. Nu kom her to, og i Begyndelsen af
næste Aarhundrede vokser Tallet, hvad jo viser, at her
i hvert Fald har været en Mission for dem. Hattemager
ne, Possementmagerne, Tapetsererne og Strømpevæver
ne møder ligeledes med to Mand, medens saa almindelige
Fag som Snedker- og Smedeprofessionen kun stiller én
Mand i Marken. Glarmestrenes, Buntmagernes, Knap-
og Karetmagernes Tal bliver ogsaa ved Eneren.
Efter Militæret og Haandværkerne kom Handelens
Folk. Da det i 1690 blev paalagt Emigranterne at løse
Borgerskab, meldte sig 13 „marchands“, et Tal som m u
ligt kan synes betydeligere, end det i Virkeligheden er.
Thi en „marchand“s Borgerskab betød omtrent det sam
me som det nuværende Detailhandler-Borgerskab. Ram
men var saaledes meget stor. Mellem de 13 er der saa-
ledes to Vinhandlere, to Manufakturhandlere og en Deli
katessehandler. Grosserere betegnedes altid som „nego-
tiants“.
Blandt Emigranterne finder vi næsten ingen, der i de
res Hjemland har hørt til den civile Embedsstand, hvad
forøvrigt er forstaaeligt, da det for vedkommende ikke
let kunde tænkes muligt at komme ind i samme V irk
somhed i et nyt Land. Kun en enkelt Advokat kan no
teres. Af studerede Folk, hvis Stilling ikke er knyttet til
en bestemt Kreds, kan vi derimod tælle flere. Et Par
Litterater slog sig ned som Sproglærere i København og
fik ikke faa Elever. Kobberstikkeren
Philibert
fra Paris
ernærede sig paa samme Maade, men gav desuden Un
dervisning i Tegning og drev en fransk Boghandel. Saa
var der Menighedens to faste Præster, og endelig tre
Læger — foruden den ovennævnte Livlæge Macculoch —
og én Kirurg. Den ene af disse Læger, Dr.
Desquilat
omkom faa Aar efter ved Operahusets Brand paa Ama
lienborg i 1689. Ved samme Lejlighed mistede Kongens