360 / 645
346
Julius Clausen
Anders Lejonklo skriver herom i en Indberetning, hvor
han omtaler, at Indvandringen saa temmelig pludselig
var gaaet istaa: „Det torde ock wara ett stort Hinder,
att man icke sakert bygga kunde på de conditioner och
wilkohr, som de reformerade hår tillsagde woro, efter
man exempel hade på twå eller tre personer hår, hwilke
på skriftelig forsåkring, att de ifrån all Contribution
och borgerlig tunga på 20 års tid sku lle frikallade
wara, sig hår nedsatt hafwa, och likwål åro dragne
under skatt och beswår, lika med de andre, sedan
de ett år eller tu hår setat, och sin egendom i fast
grund anvåndt hafw a“. Muligt er det, at Rygtet herom
har afskrækket andre Lysthavende fra at komme til
Danmark. Noget senere erfarer vi ogsaa om en Proces
mellem Magistraten og
Jean Jean
jun., der paa Hjør
net af Købmagergade og Silkestræde drev Handel med
franske Frugter, Konfiturer i Krukker, Bruneller og
Kastanier. Magistraten forlangte, at han skulde betale
Krigsskat, og hævdede, at Privilegiet ikke gjaldt for
ham som Søn af en ældre privilegeret Franskmand, mens
han selv ikke havde været ved Skelsaar og -alder, da han
som fordreven kom til Danmark.11)
Det var utvivlsom t ogsaa Dronningen, der fik Kongen
til at skænke en Grund i Gothersgade overfor Rosen
borg til Opførelse af en reformert Kirke i Stedet fol
den projekterede paa Christianshavn (Paten t af 27. Juli
1687). Midlerne til Opførelsen maatte Menigheden im id
lertid selv tilvejebringe, — men hvorledes skulde 100
ubemidlede Fam iliefædre skaffe saa mange Penge? Dron
ningen skænkede da selv 10000 Rdl. og sendte Hofmale
ren d’Agar tillige med en af Præsterne til Udlandet for
at gøre Indsam ling hos Troesfæ ller. De vendte saa rigt
forsynede tilbage, at Grundstenen kunde lægges allerede
11) O. N ielsen: Kjøbenhavns H istorie VI, 191, 205.