364 / 645
350
Julius Clausen
des.
Pierre Oudessant
sammen med sin Ven, Paryk-
mager
Pierre Larpent,
overfalder en Søndag Aften Mr.
Duque l’Espagne,
Galanterikræmmer, paa Gaden, da den
ne med sin Søster kommer fra et Selskab. Anledningen?
Jo, Mr. Duque havde Dagen forud paa Børsen haft en
Skændescene med Mr. Oudessant, givet ham en Ørefigen,
slaaet ham Tobakspiben af Munden og trukket sin Kaar-
de. Sikkert var Franskmændenes Temperament fyrigere
end de københavnske Borgeres.
Følger vi den franske Koloni i Hovedstaden nogle Aar-
tier ind i 17-Hundredtallet, er de Franskmænd, som
kommer hertil, paa faa Undtagelser nær — som Slægten
Le Maire,
der levede først i Fredericia, siden ude i Sjæl
land, før den bosatte sig i København — , enten enkelt-
staaende Handelsfolk eller „Aventuriers“, eller de bliver
indkaldte
af Regeringen. Hertil hører den lille litterære
og kunstneriske Gruppe omkring Aarhundredets Midte
(La Beaumelle, Roger, Mallet, Reverdil — Sally, Brød
rene Jardin, le C lerc); men disse Litterater og Kunst
nere kan kun i uegentlig Forstand regnes blandt de
franske Emigranter.
Større Betydning for Industriens Udvikling faar den
franske Koloni heller ikke i denne Periode. Af ny til
komne kan blandt de Industridrivende kun konstateres
en Madrassemager
Jean Baptiste,
som 1701 løser Borger
skab, men Aaret efter faar Privilegium paa Handel med
Galanterivarer, et Par Urmagere
( Larpent
og
Jean Pierre
le Maire),
og tre Mænd, som driver Storindustri under
Fabrikform, nem lig
Elie Courtonne,
Indehaver af en
Klæde- og Kattunfabrik, senere udnævnt til Kommerce-
raad,
Abel Lafont,
Fabrikør af Spejlglas, og
Felix du
Sart,
der 1728 fik Bevilling paa et Teglbrænderi og des
uden anlagde Kalkbrænderierne udenfor København. De
Handlendes Tal er noget større: Der var
Etienne Capion.