366 / 645
352
Julius Clausen
staden i 1700, og af hvilken den første det følgende Aar
udnævntes til General. Men ellers kan ingen fremragende
Militær i 17-Hundredtallet med fransk Navn nævnes
(bortset fra den indkaldte Saint-Gerinain) udover Fa
m ilien
Le Sage de Fontenay,
hvis Overhoved gennem to
Slægtled var Admiraler paa den danske Flaade (Caspar
Frédéric, d. 1769, Charles Frédéric, d. 1799 og Antoine
Nicolas, d. 1787). Ogsaa i Hoftjenesten giver Fransk-
mændene efterhaanden Plads for indvandrede Tyskere.
Hofjægermester
Charles Chritien de Gram,
hos hvem Le
Beaumelle bliver Huslærer*, er en af de sidste Hofmænd
med T ilknytn ing til fransk Slægt og Kultur.
Listerne over Menighedens Æ ldste giver i øvrigt en
Forestilling om Koloniens toneangivende Medlemmer og
deres sociale Stilling. 1714 er Presbyteriet — foruden
de to Præster som fødte Medlemmer — ved almindelig
Valg sammensat saaledes: 1 Læge, 1 Toldinspektør, 1
Spejlhandler, 1 Guldsmed. 1731 er dets Medlemmer 2
Købmænd, 2 Vinhandlere, 1 Traktør og Spejlfabrikan
ten (Lafon t). 1754 findes begge Koloniens Urmagere, 1
Tapetfabrikant, 1 Overkirurg (D estandeau ), 1 Vinhand
ler og 1 Kommandør (de Fon tenay). Endelig i 1786:
2 Urmagere, 1 Grosserer, 1 Brygger, 1 Kammerherre, 1
Postkontrollør, 1 Handskemager. Valgene maa siges at
repræsentere Menighedens betydeligste og mest formu-
ende Medlemmer.
Kun om et enkelt af disse franske Hjem,
Mazar de la
Gardes,
er en udførligere Beretning levnet. Sammen med
Fontenays og Larpents er Fam ilien Mazar nu de eneste
tilbageværende af de første Emigrantslægter. I Dannelse
synes den at have raget op over de andre franske i
København bosatte Familier. I 1690’erne var Faderen,
som kun bar Navnet Mazar og var fransk Officer, kom
men hertil som flygtende Huguenot. Som flere andre
af sine fordrevne Landsmænd skaffede han sig Brødet