369 / 645
Franske Emigranter i København
3 5 5
5 til 6 Mill. Francs. Den franske Stat var imidlertid
ingen solid Debitor, og da Laanet skulde betales tilbage,
holdt man Huguetan hen med Udflugter. Den praktiske
Mand forstod imidlertid selv at skaffe sig betalt. Han
tog til Paris og ved Udstedelse af falske Fuldmagter
lykkedes det ham at redde alle sine Penge. Hvorpaa han
flygtede over Hals og Hoved. Allerede samme Nat var
Kongens Udsendinge i Hælene paa ham, men han naaede
trygt ind over den hollandske Grænse. I de følgende Aar
fører han en meget omflakkende Tilværelse, uden at
man sikkert kan følge hans Spor. Da man ved Bestik
kelse fra fransk Side ikke var utilbøjelig til at udlevere
ham i Amsterdam, flygtede han videre til England. Baa-
de her og i Preussen, som han senere besøgte, kom han
i nært Forhold til Regenterne, der havde god Brug for
en saadan Pengemand. Han fortsatte sine Laane- og
Bankierforretninger, og det er formentlig som Vederlag
for ydede Tjenester, at han faar Titlen: Rigsfriherre
Odyk. Den franske Regering taber ham imidlertid ikke af
Syne og har stadig sine Spioner ude efter ham. Mulig er
det Frygt for en Dag at blive opsnappet, der driver ham
videre nordpaa til Danmark. Ikke saa snart er han kom
men herop, før der ogsaa sker Henvendelse fra Fran
krig til Frederik IV om at udlevere ham. Men Kongen
var ikke sindet at lade en saadan Guldfugl slippe sig af
Hænde — det var jo netop den Slags Emigranter, man
vilde have herind, — og brød sig fejl om den franske
Regerings Anmodning. Tværtimod blev alt gjort for at
hæve ham fra den ene Rang til den anden. Først kom
et kgl. Patent i 1712, der gjorde ham til dansk Baron.
To Aar efter blev han Kammerherre. Og da han i 1717
havde købt store Jordegodser paa Nordfyen, oprettedes
Grevskabet Gyldensteen for ham og hans Descendenter.
Den borgerligfødte Pengespekulant var saaledes bleven
en af Landets fineste Mænd, og hans Driftighed svigtede
ham heller ikke, skønt han var kommen godt op i Aare