372 / 645
3 5 8
Julius Clausen
trent 40 selvstændige Skatteborgere af ren fransk Af
stamning; med Fam ilie antagelig repræsenterende hen-
imod halvandet Hundrede Personer. Dette vil altsaa sige,
at i Løbet af knapt hundrede Aar kan en Nedgang paa
ca. 50 pCt. konstateres, eller at Kolonien omkring 1775
er svundet ind til Halvdelen af, hvad den var paa Kul
m inationspunktet omkring 1690. Mourier siger jo, at Me
nighedens Tal aldrig har oversteget 300.
Flere af Navnene i de første Vejvisere er os velkendte.
Vi træffer de store Indkaldte som Saly, Jardin, Reverdil.
Desuden de Fontenay, Desmerciéres, Mazar. Andre mø
der vi for første Gang som Brygger
Bonfils,
Urmager
Charlo,
Juvelerer
Fistaine.
Med Interesse standser vi ved
Navnene
Calmette
og
de Coninck.
Strengt taget hører de
ikke ind i denne Sammenhæng, da de er Nederlændere;
men af huguenottisk A fstamning slutter de sig til den
fransk-reformerte Menighed.
Charles Franc. Bosc de la
Calmette
kom hertil som hollandsk Gesandt. I Vejviseren
1771 er hans ældste Søn
Charles Louis
noteret som Rit
mester; han endte som Overceremonimester. Ved Aar-
hundredets Udgang er den yngre
Pierre An toine
avan
ceret til Kammerherre og Amtmand og har købt Jorde
gods paa Møen (L iselund ), hvor Slægten nu fæster Bo. —
Fredéric de Coninck,
født i Haag af borgerlig huguenot
tisk Slægt, kom til København 1762. I den første Vejviser
opgives han slet og ret som Agent, boede „Ved Stran
den“, men 25 Aar efter er den driftige Handelsmand,
hvis Goddædighed mod den franske Menighed var over
ordentlig stor i hans Velmagtsdage, og i hvis ældste Raad
baade han og hans Søn sad i mange Aar, bleven Ejer af
Dronninggaard og bærer nu Etatsraadstitlen. Paa hans
Kontor fandt hans Slægtning
Alex. Philippe de Dom-
pierre de Jonquiéres,
ligeledes a f huguenottisk Slægt,
en Plads, da han 1798 var flygtet for Revolutionen i
Holland. Ogsaa han blev en af Støttepillerne for den
fransk-reformerte Menighed.