377 / 645
Mamet ben Marot
363
Petri tyske Menighed og skrev Dansk, Tysk og Fransk
og havde Elever i Kost hos sig. Han tilbød Kost, Kam
mer, Seng, Lys, Varme, Tvæt, Opvartning og Informa
tion for
10
Rdl. om Måneden og udbad sig et halvt Års
Betaling forud. Kollegiet foreslog Kongen at bevilge disse
Penge samt et Beløb til Klæder — Algiereren var „saa
got, som nøgen“ — ; og desuden måtte han have lidt til
Medikamenter, da han var svagelig, og lidt til Kaffe,
The og Vin, „da han ikke er vant til anden Drik“. Kon
gen lod disse Udgifter afholde af Partikulærkassen, og
d. 1. Februar 1743 flyttede Algiereren ind hos Skolehol
deren i Badstuestræde.
Mamet ben Marot havde, mens han som Supplikant
logerede hos Brændevinsbrænderenken, gjort Indtryk af
at være en from og skikkelig Sjæl; han førte et indgeto-
gent Levned og hørte andægtig efter, naar der blev læst
og sunget for ham. Men da han havde opnået den Hjælp,
han søgte, forandrede han Karakter.
Det var betydet Lagos, at det drejede sig om „en tyr
kisk homme de qualité“, der skulde behandles med Tål
mod og Blidhed. Det viste sig hurtig, at der var Brug for
begge Dele. Algiereren gik så fuldstændig op i Rollen
som homme de qualité, at han først stod op Kl. 10— 11,
hvorefter han nedlod sig til at læse en Times Tid med
sin Lærer. Efter denne Anstrengelse gik han igen op på
sit Kammer, drak hen på Eftermiddagen The og læste
atter en Time, men derefter gik han ud i Byen og var
først hjemme Kl. 10— 11, altså noget over borgerlig Sen
getid. Han gav sig ikke af med Lagos uden for Under
visningstimerne, og der gik et helt År, før han kunde
så meget Tysk, at den egentlige Undervisning, Forbere
delsen til hans Dåb, kunde begynde for Alvor. I Vinte
sig Jean la Porte, en anden samtidig Sprogmester, der vitterlig
var tysk født, førte Navnet Gregoire la Foret.