Mamet ben Marot
3 6 7
mende trukket noget ud, da han på Hjemrejsen havde
haft det Uheld, at Hestene tor hans Vogn løb løbsk på
Turen fra Middelfart til Odense, hvorved Vognen væl
tede og en knækket Vognaksel kvæstede Jessen så alvor
ligt, at han i lidende Tilstand måtte bringes tilbage, først
til Middelfart, hvor der imidlertid ingen Feldskær fand
tes, dernæst videre til Fredericia, hvor han som Patient
opholdt sig i Oberstinde Brinchs Hus, indtil han et Par
Måneder ind i det nye År var i Stand til at rejse til
bage til Hovedstaden. Det havde været ham, der fra først
af havde haft med Mamet ben Marots Sager at gøre, og
han har sikkert følt sig lettet ved at erfare, hvordan det
var gået med Algiereren. Han havde nu intet andet at
foretage sig vedrørende denne end at skaffe ham Skibs
lejlighed og Pas. Et Stykke hen på Sommeren var dette
besørget og Mamet ben Marot på Vej til Rostock.
Man kan forestille sig Jessens Bestyrtelse, da han der
efter sent på Året modtog en Skrivelse fra en Henning
Jensen, tjenende hos Madame Hammond i Odense, at
Mamet ben Marot var kommet der til Byen. Han var ved
sin Ankomst i en ynkelig Forfatning, men Henning Jen
sen havde skaffet ham Klæder og en Paryk, og således
udstyret var han draget til Nyborg, idet han havde for
klaret, at han var på Rejse til København for efter Kon
gens Ønske at blive døbt med de tre Kongenavne David
Christian Friderich! I Nyborg havde Borgmesteren og
Kommandanten imidlertid nægtet ham Overfart, da han
ikke havde Pas, og nu var han atter i Odense. Kollegiet
skrev øjeblikkelig til Stiftsamtmanden, Grev Rantzau,
forklarede ham Sagen og bad ham sørge for, at Algiere
ren blev sendt ud af Landet. Ved Juletid meddeler Gre
ven, at dette er sket; Mamet ben Marot er sendt til As
sens for derfra over Bæltet at afgå sydpå.
I Kollegiets Hovedprotokol, hvor Sagernes Forelæg