Ernst Kapers Indsats i Paaskekrisen 1920
3 7 1
op; man saa hen til et Rigsdagsvalg og som dettes Re
sultat en ny Regering, der overfor Omverdenen kunde
vise Danmarks faste nationale Vilje, forinden den inter
nationale Kommission skulde afgive sin endelige Indstil
ling.
Samtidig opstod en Arbejdskonflikt af et Omfang, som
det danske Samfund ikke i lange Tider havde været ud
sat for. Arbejderne havde under Hensyn til Dyrtiden
krævet betydelige Lønforhøjelser, som Arbejdsgiverne
den 27. Marts havde modsat sig ved at indvarsle Stor-
lock-out. Den samme Dag var der Forhandlinger af stor
Betydning blandt Oppositionens Folk, der stadig stær
kere og stærkere hævdede, at Regeringen ikke længere
besad Flertal i Folket, og at Valg ikke burde opsættes.
Rigsdagen var just hjemsendt paa Paaskeferie, uden at
der endnu var truffet Aftale om nye Valg.
Den 29. Marts blev Ministeriet, som stadig ikke vilde
gaa med til at udskrive Valg, af Kongen opfordret her
til. Da Zahle under Henvisning til de vedvarende Valg
lovsforhandlinger nægtede dette, meddelte Kongen Stats
ministeren, at han vilde afskedige ham. Umiddelbart der
efter indledte Kongen Forhandlinger med Neergaard som
Repræsentant for Venstre, som var det største Opposi
tionsparti. Da denne Forhandling overraskende for alle
gav et negativt Resultat, blev Højesteretssagfører Otto
Liebe tilkaldt; han modtog Kongens Opfordring til at
søge dannet et nyt Ministerium. Ministerlisten blev fær
dig den 30. Marts. — Admiral Konow blev Forsvarsm ini
ster og tillige Udenrigsminister, Professor Rovsing blev
Undervisningsminister. Ellers var det kendte Erhvervs
folk og Embedsmænd. Det er næppe for meget at sige,
at de tidligere Regeringskredse blev rasende over det
skete. Man antydede, at Oppositionen gennem Konge
magten havde snigløbet Regeringen, først og fremmest
for selv at kunne fejre Genforeningen uden den Rege