HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Ernst Kapers Indsats i Paaskekrisen 1920

3 7 1

op; man saa hen til et Rigsdagsvalg og som dettes Re

sultat en ny Regering, der overfor Omverdenen kunde

vise Danmarks faste nationale Vilje, forinden den inter

nationale Kommission skulde afgive sin endelige Indstil

ling.

Samtidig opstod en Arbejdskonflikt af et Omfang, som

det danske Samfund ikke i lange Tider havde været ud

sat for. Arbejderne havde under Hensyn til Dyrtiden

krævet betydelige Lønforhøjelser, som Arbejdsgiverne

den 27. Marts havde modsat sig ved at indvarsle Stor-

lock-out. Den samme Dag var der Forhandlinger af stor

Betydning blandt Oppositionens Folk, der stadig stær

kere og stærkere hævdede, at Regeringen ikke længere

besad Flertal i Folket, og at Valg ikke burde opsættes.

Rigsdagen var just hjemsendt paa Paaskeferie, uden at

der endnu var truffet Aftale om nye Valg.

Den 29. Marts blev Ministeriet, som stadig ikke vilde

gaa med til at udskrive Valg, af Kongen opfordret her

til. Da Zahle under Henvisning til de vedvarende Valg

lovsforhandlinger nægtede dette, meddelte Kongen Stats

ministeren, at han vilde afskedige ham. Umiddelbart der

efter indledte Kongen Forhandlinger med Neergaard som

Repræsentant for Venstre, som var det største Opposi

tionsparti. Da denne Forhandling overraskende for alle

gav et negativt Resultat, blev Højesteretssagfører Otto

Liebe tilkaldt; han modtog Kongens Opfordring til at

søge dannet et nyt Ministerium. Ministerlisten blev fær

dig den 30. Marts. — Admiral Konow blev Forsvarsm ini

ster og tillige Udenrigsminister, Professor Rovsing blev

Undervisningsminister. Ellers var det kendte Erhvervs

folk og Embedsmænd. Det er næppe for meget at sige,

at de tidligere Regeringskredse blev rasende over det

skete. Man antydede, at Oppositionen gennem Konge

magten havde snigløbet Regeringen, først og fremmest

for selv at kunne fejre Genforeningen uden den Rege