391 / 645
Ernst Kapers Indsats i Paaskekrisen 1920
3 7 7
hold til Socialdemokratiet. For en forstandig konservativ
maa det altid, men da ganske særlig under revolutionært
bevægede Tider, gælde om at handle evo lu tionæ rt...........
Saa kom det store Skel i Udviklingen, det tyske Riges
Sammenfald i Oktober 1918. Begivenhederne ramte mig,
nedsunket i en T ilstand af Bedøvelse paa Grund af min
Hustrus p ludselige Død af Influenza under Epidemien i
Efteraaret 1918. Det slesvigske Spørgsmaal rejste sig for
Alvor. Man henvendte sig bl. mange andre til mig om
Tilslutning til H. V. Clausen-linjen. Jeg . . . . skrev med
Tak mit Navn under paa den forøvrigt ikke offen tlig
gjorte Adresse. Skønt alt andet paa dette Tidspunkt var
mig fjernt, var jeg instinktivt og desuden udfra mange
Erfaringer og en levende Interesse for Slesvig aldeles
sikker paa Clausens Forslags B e r e ttig e lse ...........
Det siddende Zahleske Ministerium „klæbede“ øjen
synligt til Taburetten. Dertil kom, at H. P. Hanssens
store Misgreb i sin Tid at gaa ind som Minister i spe
cielt dette Ministerium i Stedet for at beskikkes til søn
derjysk Minister af alle Partier, gjorde Situationen sta
dig mere broget og kastede Hadet og Mistanken mod Re
geringen over paa hans rene og klare Politik. Jeg holdt
min Kurs: som eneste konservativ (dog plus Raadmand
Magius) gik jeg med til H. P. Hanssens Modtagelse i Pa-
ladstheatrets Restaurant efter Hjemkomsten fra Afstem
ningen i 1ste Zone, skønt den var arrangeret i sidste Ø je
blik fra „Politiken“s Kreds, og talte der efter Opfordring
for ikke at lade de radikale ene om ham. Fra opstemte
Partifæller maatte jeg bøde herfor. Jeg gik ikke med i
Flensborgtoget den 7. Marts, som jeg saa paa oppe fra
Raadhuset, mens jeg dog ogsaa afholdt mig fra enhver
offentlig Ytring før efter Afstemningen. Afstemningsda
gen [for 2den Zone] den 14. Marts ledede jeg paa Op
fordring en Studentersammenkomst af „Studenter paa
Selvbestemmelsens Grundlag“, der var i Bekneb tor en
25