3 7 6
Sigurd Thorsen
Da jeg saa uventet blev Borgmester i København,
skete dette, som jeg senere har erfaret, som Følge af et
Sammentræf paa Nivaagaard hos Godsejer Johs. Hage
med Borgerrepræsentant, Redaktør Asger Karstensen en
Søndag, hvor m in Opstilling som Folketingskandidat i
Fredensborgkredsen skulde drøftes og ogsaa blev vedta
get. Den samme gam le Herre spiller nu paa en anden
Maade en Rolle for mig. Efter Borgmestervalget (7. Juni
1917) frasagde jeg mig Folketingskandidaturen. Jeg tog
mod dette Borgmestervalg, fordi den højere Skoles Ord
ning i de tre Hovedstadskommuner stod — brændende
i lys Lue — paa Dagsordenen, og hele min første Virke
tid var helliget denne Sag, som ved Lov af 20de Marts
1918 førtes lykkeligt i Havn . . . Jeg var gennem Kom
m issionsarbejdet for den højere Skoles Ordning kommet
i god Kontakt med Socialdemokraterne og havde lært at
værdsætte Minister Stauning i denne Sag som hurtigt
opfattende, ordholdende, og uden Fanatisme i en saadan
saglig Affære. I endnu højere Grad og i større Omfang
fandt jeg Sam fundssindet som det bærende hos mine
socialdemokratiske Kolleger i Magistraten og hos de bed
ste af de socialdemokratiske Borgerrepræsentanter, ikke
m indst ved de mangeartede Forholdsregler, der blev truf
fet i gensidig partimæssig Forstaaelse og Hensyntagen i
det saakaldte Velfærdsudvalg. Hvad der allerede havde
dæmret for mig i mit kommunalpolitiske Arbejde i Gen
tofte Kommune, og som havde faaet ret fast Form under
mine Forhandlinger med Socialdemokraterne i Køben
havns Amtsraad om ret store Sager, saa jeg fast bekræftet
i Københavns kommunale Arbejde, at der ved Behændig
hed og navnlig ved Undladelse af nogensomhelst Over-
seen og Misvurdering af deres Personer — en Hovedsag
ogsaa i al saglig Forhandling — kunde skabes en, maa-
ske noget uligevægtig, men dog relativt bæresikker Basis
for Konservatisme i Udviklingen ved et relativ fast T il