396 / 645
3 8 2
Sigurd Thorsen
Borgmesterkontor spiste vi tre en hastig Frokost, mens
vi tilrettelagde vor Henvendelse med Overpræsidenten
som født første Ordfører, men med den Forudsætning,
at hver af os andre supplerede sit og paa sin Vis. Nøj
agtigt dækkede vore Meninger ikke hverandre. Vi vilde
fremholde for Kongen Situationens Alvor og General
strejkens Art, som næppe andre end Byens Administra
tion kunde gøre sig
helt
rede for. Raad tilkom det os ikke
at give, uden paa direkte Forespørgsel. For dette Tilfælde
havde vi dog naturligt vore Opfattelser. Overpræsiden
ten og Borgmester Jensen saa først og fremmest Udvejen
i Ministeriet Zahles Tilbagevenden, og i
Rigsdagen
og
Valg,
mens Ministeriets eventuelle Atterkomst skulde
og maatte betinges af en fast Overenskomst om Valg,
hvorved Kongens Ønske og store Befolkningskredses
Trang blev opfyldt samtidig med, at den
aabenlyst
par
lamentariske Form genoprettedes . . I Bil kørte vi til
Amalienborg og under en Skærsild af Fotografering
naaede vi ind paa Slottet, som vi stod og gik, jeg i graat
Tøj og ikke nybarberet. Efter et Par Replikker med den
anspændte Kabinetssekretær i Forværelset kom vi ind i
Kongens Arbejdsværelse.
Lige indenfor Døren ragede Kong Christian i Vejret.
Overpræsidenten, de Jonquiéres, der dog ikke er lille,
ligeoverfor ham til højre var helt klejn, jeg ligeoverfor i
Midten . ., lille bitte, Jensen værdig til venstre. Samtalen,
der var præget af fuld gensidig Aabenhed, varede en
Time. Jeg kan ikke gengive den replikvis, men som jeg
gengiver den sammentrængt, tror jeg at turde staa helt
inde for den.
Overpræsidenten:
Det er i en meget alvorsfuld Stund,
vi tillader os at henvende os til Deres Majestæt, alvors
fuld for Fædrelandet og i allerførste Række for Byen.
Vi havde ønsket at sam le hele Magistraten, men Begi
venhederne udvikler sig med en saadan Hast, at vi ikke