398 / 645
3 8 4
Sigurd Thorsen
jeg og mange andre rolige Mennesker sagligt kunde
hævde og bevise det, naar Sagen laa saaledes, at det var
forholdsvis let at faa Masserne, som der nu desværre i
en ganske anden Grad end tidligere maatte regnes med,
til at tro det. Det ulyksalige var, at Striden kom til at
ligge saaledes, at den Del af Statsmagten, som alle maatte
ønske hævet over al Kiv, mod sin V ilje blev kastet midt
ind i den bitreste, paa een Gang politiske og økonomiske
Kamp. Som den, der ved m it økonom iske Styre af Poli
tiets Sager havde med dette at gøre, mente [jeg] ikke at
burde skju le for Kongen, at end ikke denne Institution
stod ren overfor Generalstrejketankerne. Jeg personlig
havde ingensomhelst Sympathi for eller Forbindelse med
det afgaaede Ministerium, jeg saa langt hellere deres Hæl
end deres Taa. Jeg kunde ikke tilraade noget, der kunde
føles som en Ydmygelse for Kongen eller Kongemagten,
men Hs. Majestæt maatte før eller senere gaa tilbage;
for hver Dag, ja hver Time, det udsattes, vilde det blive
sværere og dyrere, og jeg vilde gøre Kongen opmærksom
paa, at der blandt os tre var en Mand, som Majestæten
ved tidligere Lejlighed overfor mig havde ytret sin Tillid
til, gennem hvem en Genoptagelse af Forbindelsen med
det tidligere Flertal kunde naas. Jeg vilde endelig ikke
skju le for Hs. Maj., at der mellem de Mænd, der nævntes
som Kongens nye Raadgivere, fandtes saadanne, der
baade i dette specielle Tilfælde . . og ved tidligere Begi
venheder og Forhold havde vist sig . . ubesindige ...
Jeg har ikke kunnet referere Samtalen, som den var
opløst i Tale, Spørgsmaal og Svar. Rækkefølgen var langt
mere broget. Vi havde flere Gange lagt for med at ville
trække os tilbage, men hver Gang var Kongen blevet
staaende og havde efter en Pavse genoptaget Samtalen.
Efter et kort Referat til Krieger i Forsalen kørte vi ef
ter en afvist Spørgsmaalsregn fra Journalister og en Ka
nonade af Fotografering tilbage til Raadhuset.