404 / 645
3 9 0
Sigurd Thorsen
rak teristikum : en Postdag for sent. Hvor langt bedre og
langt politisk virkningsfuldere havde det hele ikke lig
get, specielt for de konservative, om det var dem — uden
Gadens Pres — der havde sluttet Forliget . . . .
Ligesom Borgergruppens Medlemmer var ved at sam
les, kom der Stævne til Borgmester Møller og mig til et
Borgmestermøde i 2den Afdelings Borgmesterkontor med
tre Bestyrelsesmedlemmer af Kommunalt Arbejderfor
bund. Det begyndte med en Drøftelse af Begravelsesvæ
senet. Selve Begravelserne skulde kunne udføres, men alt
andet Arbejde standses og Kirkegaardene holdes luk
kede. Foruden Graverkarlene, Kapelbetjentene og Port-
vagter nægtedes der yderligere Assistance. Jeg forlangte
som Minimum 1 Opsynsbetjent paa hver Kirkegaard, for
at Begravelsernes Deltagere kunde gænnes ud. „Er Borg
mesteren saa tilfreds?“ spurgte Formanden. „Nej, und
skyld“, svarede jeg, „jeg er aldeles ikke tilfreds med,
at De standser Virksomhederne, her er kun Tale om det
absolute Minimum for at afværge rene øjeblikkelige Ka
tastrofer“, en Bemærkning, der fik Borgmester Jensen
til at tage en viss Beservation i samme Betning. Afbry
delsen af det elektriske Lys, undtagen til Hospitalerne,
kom derpaa paa Tale. Raadhuset, Amalienborg, Rigsda
gen og Gaderne skulde lægges i Mørke. Der maatte dan
nes Sikkerhedsværn og Befolkningen tvinges ind i Hu
sene ved Mørkets Frembrud.
Jeg gik snarest derfra og op til Gruppemødet, der var
blevet ganske forjaget, da de tre Forhandlere først ca.
Kl. 3% var kommet tilbage fra deres — m islykkede —
Expedition. Man var nu ved at forme en særlig Resolu
tion, da vore Folk ikke vilde gaa med til ad Gadeopto
gets Vej at søge at paavirke Kongen, og fremdeles mente,
at der forud for et eventuelt M inisterskifte nødvendigvis
maatte skabes en livskraftig politisk Overenskomst, uden
hvilken Miséren vilde være den samme, nu blot til den