407 / 645
CARL FRIEDRICH REISER
(1718—1786).
EN PSYKOGRAFI.
Af PAUL J. REITER.
K
øbenhavn har til enhver Tid haft sine Galninge og
Originaler, og Københavnerhumoren, der altid løs
sluppent, undertiden godmodigt, ikke sjældent ubarm
hjertigt, har leget med dem som Katten med Musen, er
af ældgammel Dato.
I Nutidens Storkøbenhavn med dens Million Sjæle skal
Originaliteten være af Format for at vække almindelig
Opmærksomhed. Det er nu ikke længere nok at have
afvigende Meninger eller anlægge et paafaldende Fuld
skæg.
I svundne Dage, da Byen var lille og provinsiel, laa
gemt og klemt bag de skærmende Volde og ikke var
større, end at alle kendte hinanden, satte Stadens Ori
ginaler i en ganske anderledes Grad Sindene i Bevægelse.
Og hvis nogen i Lighed med den grimme Ælling afveg
alt for stærkt fra, hvad der i den datidige Andegaard
ansaas for Middelmaalet, saa skulde vedkommende nok
paa en eller anden Vis blive kanøflet. Det kan under
tiden vække Undren at se, hvilken Sky af Støv der kunde
hvirvles op om saadan en Personlighed, og hvilke Høj
der Latterliggørelsen kunde svinge sig op til.
For Nutidens Mennesker kan det have sin Interesse