413 / 645
Carl Friedrich Reiser
3 9 9
Hans første Svend havde mod Kontrakten hemmelige
Privatpatienter. Da han foreholdt Svenden det, svor
denne en dyr Ed; han løftede sin Paryk højt i Vejret og
ønskede, at Satan maatte flyve med ham 100 Gange over
Vor Frue høje Spir, hvis han havde en eneste Patient.
Næppe havde han udtalt Eden, før en Pige kom og
spurgte efter Svenden, og da hun fik Øje paa ham, be
brejdede hun ham, at han havde forsømt hendes Ma
damme og hendes Søster, som havde Rosen og Huller
paa Benet, og i det hele behandlet dem slet. — Reiser saa
til ham „med en vreed og koldsindig Miine“ og sagde:
„Nu veil an, lad nu skee, hvad hand selv har ønsket sig,
hand veed nok, hvad hand nu nyeligen sagde til mig
førend Pigen komm, tør hand nu veli understaae sig og
være saa dristig og forvoven at repitere hans forrige
Ønske?“, hvorpaa Svenden tav og skammede sig.
Nogle Aar efter havde han en anden Svend, der lavede
saa fæle Optøjer, at han kun havde ham 3 Dage; dette
„vilde Tyerdyr“ kom allerede den første Aften hjem
ved Midnat og bankede saa voldsom t paa Døren, at man
troede, der var Ildløs, eller at han var ved at blive myr
det. Da han blev lukket ind, skældte og smældte han,
slog Ruder ud, for ud paa Gaden igen, larmede op, over
faldt Husets Pige og derefter Mester selv, der med Nød
og næppe blev frelst fra en slem Medfart ved, at den
snarraadige Pige slog ham i Hovedet med en Stakit
planke, som den gale Svend havde revet løs. —
Reiser var en meget ærgerrig Mand med meget høje
Tanker om sit eget Værd som Chirurgus, og hans Am
bition var at blive Professor. Han havde skrevet en A f
handling om, hvor meget unge Mennesker kan lære af
de gamles Erfaring, og ventede sig meget af den. Allerede
da havde Byens Spøgefugle udset ham til Skive for de
res Løjer og sendte ham paa Dril anonymt en fingeret
Udnævnelse til Professor i Gottingen. Reiser selv, der