416 / 645
402
Paul J. Reiter
Hovedet fra Kroppen, medens den tredje, der havde an
meldt sig selv og sine medskyldige til Retsmyndighe
derne, slap med at maatte bøde med sit Hoved; han for
tæller, at han længe havde „meget slemme Drømme,
som vare ret græsselige“ derefter. At Moderens moralise
rende Hensigt med Barnet imidlertid ikke forfejlede sin
Virkning, ser man af den gamle Reisers Beretning 60
Aar senere. Han har ikke fjerneste Medlidenhed med de
arme Delinkventer, men omtaler med Forargelse, at den
radbrækkede Forbryder, „dette erz-Skarn og A fskum“,
som det „var forstaaeligt“ vilde være blevet Selvmorder,
„om nogen slette og skarns Mennisker havde overleve
ret ham en kniv, eller han selver havde practicered sig
en kniv til veed jeg ey, nok er det, faa Dage effter hand
med hans Kammerat blev græben skar benævnte Morder
sig i Halsen, for at vilde Døe, førend hans gruelige mens
derhos vellfortiente haarde Execution sig nærmede,
mens han skar ey dybt nok, altsaa“ — føjer Reiser til —
„vilde Gud, have at hand skulde beholdes at udstaa sin
billigen fortiennte Lønn for hans forskrekkelige Unde
Giærninger“.
Men som sagt, alt dette er for intet at regne mod hans
Livs store Begivenhed, den store Brand i 1728, som han
skildrer 1784 i den lille ejendommelige Bog, der er kom
met til at staa som et Monument efter ham: „Historiske
Beskriveisse over den mærkværdige og meget fyrgterlige
store Ildebrand 1728: fra 20de: og til 23de: Octobr. in-
clusive: til Guds Priis og ære at Han sagde og befalede
at Ildsluerne skulde ophøre: Saavell for de Høylærdte
som veed at takke den naadigste Gud! for hans beskiær-
melse, og for den Nedrige Stand, at tage sig veil vare at
omgaaes meget veil og Forsigtig med Ild og Lyss &c.
Paa det alleromstændeligste og accurateste beskreven;
af Carl Friederich Reiser“.
Saaledes lyder i Tidens Stil den pompøse Titel.