420 / 645
4 0 6
Paul J. Reiter
at han ikke er langt fra at identificere sig med Gud Her
ren selv, idet han ved Hjælp af mange Skriftsteder og
Exempler fra det gamle og det nye Testamente søger at
gøre det indlysende, at hans Sag er Guds Sag; og naar
Forfølgerne falder over ham, saa svarer det ganske til de
Viderværdigheder, som Israels Folk inaatte gennemgaa
for den retfærdige Guds Skyld. Han beklager sig over si'.
Livs Lidelseshistorie i følgende malende Vendinger:
„Det maae sig Gud! forbarme, naar jeg efftertænker, fra
min spæde Ungdom af, haver jeg haft Forfølgelser, Spot
og Modgang nok, ja overmaade, saa Lignelsse-Viis at
sige: Saa har det regnet største Plads-Regn over mig,
med de allergrusomste Forfølgelser og Forspottelser, saa
at samme har været min Froekost, Middags- og Aftens-
Mad“.
Han har nu — maaske ikke aldeles uden Grund — fun
det ud af, hvad der er den egentligste Aarsag til, at det,
hvoraf han havde ventet sit Livs største og mest abso-
lute Succes, er druknet i en Latterbølge.
„Fornufftige og ædelsindede Mennisker“, skriver han,
„havde veli største Aarsag at Spørge: Hvoraf monne det
dog komme, at Endeel Mennisker, søger Ære i Skam
men? Thi det er jo det allerstørste Laster at bespotte og
belee uskyldige Folk som ere oprigtige Sindede, og deres
vellmeente, og Nyttige Skriffter, paa det allergroveste bli
ver angrevet og criticeret af den Vannartige-Slægt;“ „Jeg
svarer herpaa“, siger han, „Det volder altsammen den
Ugudelige Naturalismus, thi disse Art Mennisker har nu
allerede for lang Tid siden snæget og melert sig som det
allerskadeligste og fordærveligste Klinte eller U-Krut
iblandt den allerreniste og deyligste Hveede, som Chri-
stus En herrlig L ignelse giver i Evangelio: Matth. 13
Cap. 24 V. benævnte Mennisker Troer ey andet end de
med deres Fornufft kand begrive, mens høyre Ting, som
overgaar deres Fornufft, vill de ey Troe, og foragter det